Highways.dk

København har Frihedsmuseet og Århus har et Besættelsesmuseum. Besættelsesmuseet i Århus fortæller historien om besættelsen i Århus og de væsentligste begivenheder under krigen med en århusiansk vinkel.

Det inkluderer bl.a. Royal Air Force's angreb på Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet den 31. oktober 1944, havneeksplosionen den 4. juli 1944 og historien om en af Danmarks mest berømte stikkere, Grethe Bartram.

Og det giver meget god mening, at det netop er her, Befrielsesmuseet har til huse. For fra november 1944 og frem til befrielsen, var det nemlig selveste Gestapo, der havde hovedkvarter i bygningen, efter at Royal Air Force havde jævnet det hidtidige Gestapo hovedkvarter på Aarhus Universitet med jorden ved luftangrebet den 31. oktober 1944. Af samme grund byder museet også på tre af de oprindelige fængselsceller, som fængslede modstandsfolk under krigen stiftede bekendtskab med.

I øvrigt var angrebet på Gestapo's hovedkvarter på Universitetet den 31. oktober 1944 et særdeles vellykket angreb, der dels ødelagde Gestapos arkiver over modstandsbevægelsen i Østjylland, og samtidig "kun" kostede en enkelt modstandsmand livet - men desværre også en kvinde p.g.a. en vildfaren bombe, der raserede en villa.

Hverdagsliv og modstandskamp
Udstillingerne i Besættelsemuseet fokuserer både på hverdagslivet under besættelsen, men især på den danske modstandskamp i Århus og Østjylland. Og der blev gået til vaflerne i den jyske hovedstad. I de sidste år af besættelsen blev der udført cirka 100 aktioner - hovedsageligt sabotage - som modstandsbevægelsen stod bag.

Men de tyske sympatisører, Shallburgkopset holdt sig heller ikke tilbage. Således blev det i 1944-45 til adskillige terror-bombninger, hvor især bombesprængningerne i Guldsmedgade i februar 1944 medførte omfattende ødelæggelser.

Danmarks mest berømte kvindelige stikker
En af de mest berømte stikkere i Danmark under krigen, kom netop fra Århus. Det var Grethe Bartram, der fra 1942 og frem til befrielsen angav en lang række danske modstandsfolk - inkl. hendes egen bror. I alt nåede Grethe Bartram angive 67 modstandsfolk til tyskerne - motivet var udelukkende tyskernes høje betaling for informationerne. Grethe Bartram blev også forsøgt likvidret af modstandsbevægelsen, men overlevede attentatforsøget.

Efter krigen blev Grethe Bartram i dømt dødsstaf for sin stikkervirksomhed. Dødsdommen blev stadfæstet af både byret, landsret og højesteret, men dødsdommen blev senere ændret til livsvarigt fængsel, og i 1956 blev Grethe Bartram løsladt, og flyttede efterfølgende til Sverige - hvor hun lever den dag i dag.

Havnekatastofen i juli 1944
Ud over modstandsbevægelsens sabotageaktioner og Schallburgtagen samt de allierede luftbombardementer, blev Århus den 4. juli 1944 rystet i sin grundvold af den mest ødelæggende enkeltbegivenhed under besættelsen. Den indtraf, da et ammunitiondepot på Århus Havn eksploderede og antændte to godsvogne, ligeledes lastet med ammunition. Eksplosionerne var så kraftige, at store dele af havnen blev lagt i ruiner. Og over hele byen regnede det ned med bygningsstumper og ammunitionsdele. Disse nedfaldende dele var bl.a. årsag til, at 33 århusianere mistede livet ved ulykken - foruden et ukendt antal tyske soldater.

På Besættelsesmuseet har man dedikeret et helt rum til havnekatastrofen, og her kan man også se nogle af ammunitionsstykker, der blæste gennem Århus som projektiler efter eksplosionen.

Udstillingerne opgraderes
Besættelsesmuseet i Århus har indtil 2009 været en selvejende institution, men er nu fusioneret med Bymuseet i Århus. Museet bliver dog i sine nuværende historiske lokaler. Men der vil ske en opgradring af udstillingen i de kommende år, så museets udstillinger bliver mere tidssvarende.

Musset er åbent dagligt i perioden fra juni til august - dog ikke mandage. I vinterperioden er Besættelsesmuseet åbent tirsdage, lørdage og søndage - samt på særlige mærkedage som den 9. april og den 5. maj.

Læs mere:
www.besaettelsesmuseet.dk

Af Henrik Lange, Highways.dk