|
Hoteller
i København med Hotels.com 
Besættelsens fire faser
Udstillingen på Frihedsmuseet er bygget op i fire overordnede
afsnit: Første afsnit handler om optakten og selve
besættelsen den 9. april 1940, anden del om danske samarbejdspolitik
med tyskerne og den ret begrænsede modstand, tredje
del om den stigende modstand i befolkningen og samarbejdspolitikens
sammenbrud den 29. august 1943, og endelig fjerde del om de
sidste besættelsesår med massive sabotageaktioner,
stikkermord, tysk schalburgtage og slutteligt befrielsen den
5. maj 1945.
Hverdagsliv under besættelsen
Udstillingens styrke er formidlingen af besættelsen
som begivenhed for den almindelige dansker og ikke mindst
hverdagslivet under besættelsen. Her kan Frihedsmuseet
noget, som du ikke finder andre steder i Danmark. Nemlig beskrive,
hvordan det var at være dansker fra 1940 til 1945.
Frihedsmuseet ridser naturligvis også de vigtigste
begivenheder i Danmark op og sætter dem ind i en historisk
kronologisk rækkefølge. Her kan man dog godt
diskutere om formidlingen er optimal, for det føles
lidt tilfældigt, hvilke begivenheder der er nævnt.
Og ofte skal man lede efter en forklaring på eller årsag
til begivenhederne. Nogle gange finder man den, andre gange
ikke. Det samme gælder de små noter til de udstillede
genstande.
Et kæmpe elektronisk bibliotek
Nogle af de gode historier er gemt på de skærmterminaler,
der står rundt om i udstillingen. Disse computere bugner
faktisk med intervies og dokumentarfilm fra folk, som selv
var med fra 1940 til 1945. Der fremgår bare ikke særlig
tydeligt på computerne, hvor meget materiale der gemmer
sig her, så det gælder om at bladre sig gennem
de mange fortællinger - enten på dansk eller engelsk.
De mange interviews og dokumentarfilm er desværre kun
tilgængelige på selve museet. Det ville ellers
være oplagt at kunne fordybe sig i dem på nettet,
men af rettighedshensyn kan du kun se filmene i selve udstillingen
på Frihedsmuseet.
Den internationale vinkel mangler
Den tyske besættelse af Danmark var som bekendt kun
en lille brik i det store krigspuslespil, som hed 2. verdenskrig.
Alligevel er det forbavsende lidt, der fortælles om
begivenhederne i resten af verden. Således er krigen
i det øvrige Europa kun nævnt i sidebemærkninger,
og angrebet på Pearl Harbor, der fik amerikanerne til
at gå ind i krigen, er også kun lige nævnt
ganske kort. Også D-dag i Normandiet er kun omtalt i
en sidebemærkning.
Frihedsmuseet handler naturligvis hovedsageligt om den tyske
besættelse af Danmark, men en lidt mere synlig tidslinie
fra resten af verden paralelt med begivenhederne i Danmark
kunne sætte krigens udviklingen meget mere i perspektiv.
Og så er det i øvrigt ærgerligt, at Frihedsmuseet
i høj grad er et "nok se men ikke røre
museum". Langt det meste af udstillingen er pakket væk
i glasmontre, og selvom det naturligvis er nødvendigt
med en stor del af de udstillede genstande af tyverihensyn,
kunne det være lækkert, hvis man kunne få
nogle af de mange glasmontre væk og erstattet med mere
direkte tilgang i forhold til publikum.
Gratis adgang for alle
Der er altså plads til forbedringer set fra denne skribents
vinkel. Når det er sagt, er Frihedsmuseet stadig et
af de store danske museer - og et must, hvis man interesserer
sig for Danmark i perioden fra 1940 til 1945. Der er i øvrigt
gratis adgang til Frihedsmuseet, der som er en del af Nationalmuseet,
og dermed et af de museer, der indførte gratis adgang
for et par år tilbage.
Ud over selve museumsbygningen - der også omfatter
en lille indvendig gård, som du godt kan få adgang
til, hvis du spørger pænt i receptionen - er
der fra juni til august hver søndag mellem kl. 13 og
15 også adgang til de to bunkere, som ligger til venstre
for museet inde i Churchillparken. Her kan du se, hvordan
de mange beskyttelsesrum, der blev opført under besættelsen,
så ud, når de var fuldt udstyret. Beskyttelsesrummene
blev bygget i tilfælde af luftangreb.
Læs mere:
www.natmus.dk
|
