Highways.dk

Mindelunden i Hellerup er et sted til eftertænksomhed. Her ligger 105 danske frihedskæmpere begravet - foruden 31 danske fanger, der døde i tyske koncentrations- og arbejdslejre.

Det var netop i Ryvangen, at tyskerne henrettede de danske frihedskæmpere, der var blevet dømt til døden af tyskerne for deres deltagelse i modstandsbevægelsens aktiviteter.

I alt blev 113 frihedskæmpere i Danmark henrettet af tyskerne fra 28. august 1943 frem til befrielsen. Den sidste frihedskæmper blev henrettet i Ryvangen så sent som den 2. maj 1945. Først efter befrielsen gik det op for danskerne, hvad der var foregået i Ryvangen, da man fandt 202 intermistiske grave foruden den nærliggende henrettelsensplads. Ved hver grav var det placeret en træpæl med et nummer, ligesom der i hver grav lå en flaske med en seddel med navn på den dræbte. I enkelte grave lå der tyske soldater - i de øvrige 197 fandt man danske modstandsfolk.

Henrettelsespladsens tre træpæle
Også tyskernes makabre henrettelsesplads stod tilbage efter befrielsen. Her fandt man tre træpæle, hvor de dømte blev bundet fast inden henrettelsen. Desuden fik de dømte placeret en hvid klud på brystet, så den tyske henrettelsespeleton kunne sigte efter hjertet. Henrettelserne foregik ved solopgang, og de dødsdømte blev henrettet to og to. Var der flere dødsdømte, måtte de sidste altså vente på, at det blev deres tur - og overvære henrettelsen af deres kammerater.

Henrettelsespeletonen bestod af 12 tyske soldater, hvoraf de seks skød med løst krudt, mens de seks andre havde skarpe skud i geværet. Efter at skuddene var faldet, gik en tysk officer hen til de dræbte og tildelte dem et nakkeskud, for at sikre sig, at de nu også var døde.

Henrettelsespladsen i Ryvangen findes stadig - dog er de tre oprindelige træpæle blevet udskiftet med bronzeafstøbninger af originalerne, som kan ses på Frihedsmuseet.

Tre mindeområder i Ryvangen
Af de 197 afdøde frihedskæmpere, der blev fundet i Ryvangen efter befrielsen, ligger de 105 begravet i Mindelunden. De øvrige er blevet flyttet hjem til deres hjemegn, som det fx er tilfældet med syv henrettede frihedskæmpere fra Hvidsten gruppen ved Randers, der blev henrettet i Ryvangen i juni 1944. Efter befrielsen blev deres jordiske rester ført hjem til Hvidsten, hvor deres grave i dag ligger kun et stenkast fra Hvidsten Kro.

Mindeområderne i Ryvangen består først og fremmest af det store gravfelt, hvor de mange grave blev fundet efter befrielsen. Her ligger 105 frihedskæmpere begravet. Oprindeligt var der 106, men en af de begravede viste sig nogle år efter krigen at være en tysk stikker, der var faldet i unåde hos tyskerne. Men en tysk stikker hører jo ikke hjemme i Mindelunden, så blev han gravet op igen og stedt til hvile blandt de ukendte på en anden kirkegård.

104 mænd - og en kvinde
Der er i øvrigt kun en enkelt kvinde imellem de 105 frihedskæmpere - resten er mænd. I øvrigt mænd i deres bedste alder: Hovedparten af de henrettede blev kun mellem 20 og 25 år.

Det var dog langtfra alle savnede modstandsfolk, man fandt de jordiske resten af efter befrielsen. Derfor kan man på en lang mindemur læse navnene på 151 frihedskæmpere, der forvandt spoløst under krigen. Det er også her, man finder det yngste offer i Mindelunden, en ung fyr, der kun nåede at fejre sin 17 års fødselsdag. Det sidste af de tre store mindeområder i Ryvangen omfatter 31 grave af omkomne danskere, der døde i tyske koncentrations- eller arbejdslejre. Efter krigen blev de afdødes kister ført til Ryvangen, hvor de blev nedsat i en særlig afdeling.

Mærkedage i Ryvangen
Befrielsesaftenen den 4. maj markeres naturligvis hvert år i Mindelunden. Den 4. maj lægges der fra morgenstunden kranse ved de forskellige momumenter og om aftenen er der levende lys, fællessang og musik samt tale fra en specielt indbudt gæst. Dette arrangement starter normalt kl. 19.45 og har ofte deltagelse af repræsentater fra bl.a. Kongehuset.

Dagen efter den 5. maj lægger Hæren, Flåden og Søværnet kranse ved gravmonumenterne, ved mindemuren samt ved henrettelsespladsen. 29. august - årsdagen for tyskernes invasion af Ryvangen Kaserne - er der også kranse-nedlæggelse ved monumenterne i Mindelunden.

Endelig er er tradition for, at Juleaften højtideligholdes i Mindelunden. Juleaftensdag kl. 15.30 tændes der lys på gravene og der er fællessang i Mindelunden. Mange københavnere vælger at gå i Mindelunden for at deltage i denne særlige højtidlighed, frem for at gå i kirke. Den 24. december plejer at samle omkring 800 mennesker i Mindelunden.

Åbningstider og statsbesøg i Ryvangen
Mindelunden i Ryvangen - cirka 500 meter syd for Hellerup Station - er åben fra kl. 10 til kl. 19 fra maj til august, mens der i vinterhalvåret fra september til april er åben fra kl. 10 til kl. 16. Mindelunden er alle årets 365 dage i disse tidsrum.

Udenlandske statsoverhoveder lægger i øvrigt jævnligt vejen forbi Mindelunden for at ære de faldne frihedskæmpere under 2. Verdenskrig. Således var USA's præsident Bill Clinton forbi Mindelunden i juli 1997, da han besøgte Danmark på sit officielle besøg. Mindelunden er i øvrigt underlagt Kirkeministeriet som såkaldt statskirkegård.

Ud over den del af Mindelunden, der ligger inden for parkens mure, findes der også den såkaldte pistolskydebane uden for selve parken syd for Mindelunden. Denne blev også benyttet som henrettelsesplads lige efter tyskernes overtagelse af området i august 1943, men pladsen blev opgivet igen, da den lå for tæt på bebyggede områder. Der er ikke voldsomt meget at se ved pistolskydebanen, så man kan godt nøjes med at holde sig inden for murene i Mindelunden.

Læs mere:
www.mindelundenryvangen.dk

Af Henrik Lange, Highways.dk