Bunkere overalt i skovbunden
De to bunkere i Skanderborg Dyrehave ligger godt gemt af vejen
en kilometers kørsel ned ad en skovvej, der går
langs bredden af Skanderborg Sø. Men det er afstikkeren
værd, for Frihedsmuseet i Skanderborg fortæller
den forholdsvis ukendte, men spændende historie om Luftwaffes
danske hovedkvarter i Skanderborg fra april 1944 til maj 1945.
Historien starter i april 1944, hvor tyskerne beslaglægger
Skanderborg Dyrehave og det nærliggende Sølund,
der på det tidspunkt er en sindsygeanstalt. Men anstalten
bliver ryddet, og ind rykker cirke 500 tyske soldater, der
er tilknyttet Luftwaffe's administrative hovedkvarter i Danmark.
Hovedvej 10 spærres af tyskerne
I forbindelse med beslaglæggelsen bliver al færdsel
i skoven og på Skanderborg Sø forbudt, og hovedvej
10 mod Horsens, der går gennem dyrehaven, bliver også
spærret for trafik. Og i juni 1944 begynder byggeriet
af en række bunkere rundt om Skanderborg Dyrehave -
bl.a. andet de to kommadobunkere, som Frihedsmuseet i dag
er indrettet i.
Og til trods for krigens gang ude i Europa, fortsatte byggeriet
af bunkerne og de tekniske installationer i Skanderborg Dyrehave
helt frem til befrielsen i maj 1945 - lige som det i øvrigt
var tilfældet på det tyske hovedkvarter på
Silkeborg Bad, hvor man også fortsatte byggeriet helt
frem til befrielsen.
Spækket med kommunikationsudstyr
Luftwaffes hovedkvarter i Skanderborg var usædvanligt
i forhold til de mange bunkeranlæg på Vestkysten
ved at være spækket med elektronisk kommunikationsudstyr.
Således gik der telefonledningen på kryds og tværs
overalt i skoven, og en stor radarstilling nord for Dyrehaven
overvågede al lufttrafik i området.
Tyskerne var under krigen førende i radarteknologi.
Efter befrielsen var bunkerne i Skanderborg Dyrehave bemandet
med tyske teknikere, der underviste englænderne i brugen
af den tyske radarteknologi helt frem til december 1945.
Frihedskamp i Danmark og Luftwaffe i Skanderborg
Frihedsmuseet i Skanderborg breder sig som nævnt over
to bunkere, hvor udstillingen i den ene bunker giver en generel
introduktion til den tyske besættelse af Danmark og
i særdeleshed Skanderborg med jernbanesabotage, luftalarmer
og rationeringsmærker.
Men det er især udstillingen i den anden bunker om
Luftwaffes danske hovedkvarter fra 1944 til 1945, der gør
Frihedsmuseet i Skanderborg til noget særligt. Og alle
de udstillede effekter kommandobunkeren er effekter, der har
relation til Skanderborg-området. Hovedparten af de
udstillede våben er således fundet i Skanderborg
Dyrehave lige efter befrielsen. Alle våben i udstillingen
er i øvrigt gjort ubrugelige.
Samlingens juvel: Enigma kodemaskinen
Samlingens ubestridte juvel er dog uden tvivl den Enigma kodemaskine,
som man efter krigen fandt oppe på loftet på Sølund,
hvor den var blevet glemt. De berømte kodemaskiner
var i den grad noget, der voldte de allierede problemer, når
tyskerne sendte deres kodede meldinger.
Det lykkedes dog at bryde koden til sidst, de de allierede
fik fingere i en af Engima-maskinerne på en tysk ubåd.
Brydningen af Enigma-koden siges af fagfolk at have afkortet
2. Verdenskrig med mindst et år. Via den opstillede
Engima-simulator kan man i øvrigt selv prøve
at sende kodede hilsner.
Skanderborg Frihedsmuseum i praksis
Frihedsmuseet i Skanderborg har åbent på søndage
fra kl. 13 til kl. 16 fra den 1. april og frem til 30. september.
I løbet af højsæsonen fra 15. juni til
15. august er Frihedsmuseet åbent tirsdag, onsdag, lørdag
og søndag fra kl. 13 til 16. Desuden holder museet
åbent den 9. april og den 4. maj fra kl. 19 til 21.
Der er skilte til museet fra hovedvejen syd for Skanderborg
(rute 170), der i øvrigt har Skanderborg Vandrehjem
(Danhostel Skanderborg) som nærmeste nabo. Faktisk er
den træhytte, som Danhostel Skanderborg har reception
i, den gamle officersmesse, som tyskerne fik opført
under besættelsen.
Læs mere:
www.skanderborgfrihedsmuseum.dk

|