Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Blafning
 
• At blaffe i praksis
  • Planlægning
  • Rejsevejr
  • Den lille forskel
  • Trafiksikkerhed
  • Godt på vej
  • Steder at starte
 
• Guide: København
  • Guide: Odense
  • Guide: Århus
  • Guide: Aalborg






Blafferens guide til Odense

At blaffe afsted fra Odense giver ikke anledning til de store problemer. Motorvej E45 passerer så tæt forbi selve Odense by, at en tur med bybussen på et lille kvarter i de fleste tilfælde er nok til at komme ud til motorvejen.

De fynske bilister er også flinke til at tage blaffere med op, så du kommer i de fleste tilfælde hurtigt videre til Jylland eller Sjælland.

Skal du vestpå fra Odense, er motorvejstilkørsel nummer 52, Odense SV den bedste. Det er her Assensvej krydser motorvej E20. Der er en del vestgående pendlertrafik på denne afkørsel, især på hverdage. Der er også nødspor på stedet, så bilisterne kan holde ind. Tag bybussen derud, og gå de sidste cirka 500 meter ud til motorvejen.

Skal man østpå fra Odense er der flere muligheder. Det er mest oplagt at bruge tilkørsel nummer 50, Odense C, hvor Svendborgvej krydser motorvejen. Der er en del østgående pendlertrafik på denne tilkørsel på hverdage. Her er der også nødspor. Tag bybussen ud til motorvejen og stå af ved Shell-tanken og McDonalds lige ved motorvejen. Du kan også vælge at bruge tilkørsel nummer 51, Odense Syd.

Den nye Svendborg-motorvej - Rute 9 - starter der, hvor den krydser motorvej E20. Som blaffer er det dog ikke muligt at komme på Svendborg-motorvejen ved den nye motorvejsudfletning syd for Odense. I stedet bør du stille dig op på Ørbækvej ved Rosengårdscentret, hvorfra der er en del trafik mod Svendborg og Tåsinge/ Langeland.

Kommer du fra Sjælland og skal videre mod Svendborg, er det bedst at stå af ved frakørsel 45, Nyborg Øst og så få et lift ad landevejen mellem Nyborg og Svendborg.

Af Henrik Lange, Highways.dk



føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.