Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Blafning
 
• At blaffe i praksis
  • Planlægning
  • Rejsevejr
  • Den lille forskel
  • Trafiksikkerhed
  • Godt på vej
  • Steder at starte
 
• Guide: København
  • Guide: Odense
  • Guide: Århus
  • Guide: Aalborg






Undervejs som blaffer og hvordan du kommer helt frem

Når du har fået et lift, og du har fundet ud af, hvor langt den bilist, som tog dig med op, har tænkt sig at køre, bør du lige tænke over, hvor det er mest smart at stå af igen - hvis du altså ikke har fået et lift helt frem til din destination. Det er nemlig ikke altid smart at stå af ved den afkørsel, hvor bilisten forlader motorvejen.

Har du f.eks. fået et lift fra Aalborg til Horsens og du skal videre sydpå, så spørg bilisten hvor i Horsens, han forlader motorvejen. Hvis han f.eks. kører fra ved Horsens Nord, er det et temmeligt dårligt sted at stå som blaffer, når du skal mod syd. Langt den største del af trafikken ved Horsens Nord kører nemlig nordpå.

I stedet bør du vælge at stå af ved en frakørsel syd for Århus eller i Skanderborg - eller måske en rasteplads - hvor der er masser af trafik mod syd. Alternativt kan du forsøge at overtale bilisten til i stedet at vælge motorvejsfrakørslen ved Horsens C, hvor det er noget lettere for dig at få et lift sydover.

Vær også opmærksom på, at visse motorvejsafkørsler ikke har tilkørselsramper i begge retninger. Det betyder, at du faktisk risikerer at stå på en frakørsel, hvor der ikke er nogen tilkørselsrampe i din rejseretning. Derfor er det en ekstra god ide, at holde øje med, hvor bilisten forlader motorvejen.

Vejdirektoratet udgiver i øvrigt hvert år lige før skolernes sommerferie et ganske godt hæfte med oversigter og kort over samtlige motorveje og motorvejsfrakørsler i Danmark. Hæftet hedder i år meget naturligt Motorvej 2009, og det er rigtig god at have ved hånden, når du bevæger dig ud på det konstant voksende danske motorvejsnet – hvad enten du er bilist eller blaffer. Brochuren er gratis, og kan fås på de fleste tankstationer og hos turistbureauerne.

Af Henrik Lange, Highways.dk



føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.