Redaktionen har modtaget dette indlæg om blafning i Danmark:
Jeg faldt for nyligt over jeres artikler om at blaffe, og læste dem med glæde. Der er dog et par punkter, jeg er lidt uenig i. De sidste fem år har jeg blaffet rigtig meget, både korte stræk og lange stræk. Jeg får cirka 200-250 lifts om året, så jeg har fået en rimelig god ide om, hvad der virker i vejkanten, og hvad der ikke virker.

Den med at et skilt er et must, kan jeg godt fornemme passer pÃ¥ motorvejsstræk. Men jeg venter i reglen aldrig mere end 15 minutter ad gangen, og jeg har aldrig haft et skilt med. Jeg taler blot med billisten om, hvor de skal hen, og sÃ¥ kan det godt være, jeg skal bruge to til tre lifts, før jeg nÃ¥r min destination. I et Ã¥r blaffede jeg til mit universitet hver morgen, uden nogensinde at komme for sent til en forelæsning. Ofte kørte folk gladeligt en omvej for at sætte mig af “ved døren”, “det er jo kun en lille omvej”, som de plejer at sige.

Med hensyn til regnvejr, sÃ¥ er det altsÃ¥ en kæmpe hjælp, nÃ¥r skyerne Ã¥bner sig! Billister fÃ¥r sympati for folk, der stÃ¥r i regnen, og man fÃ¥r som regel hurtigere et lift (inden man nÃ¥r at blive sÃ¥ vÃ¥d, at folk synes man er “snavset” mÃ¥ske).

Jeg kan også godt se logikken i, at der er flere solobillister i hverdagene, men i praksis har det ingen betydning, der er ikke længere ventetid på et lift i weekenden end i hverdagene.

Jeg har aldrig sagt nej til et lift, og jeg bliver samlet op af alle slags mennesker fra tid til anden. Lige fra ældre islandske ægtepar til HA rockere med bilen fyldt med kamphunde til unge drenge, der er skæve af hash, “soccer moms” med børn i bilen, en EL-HT bus pÃ¥ vej til ladestationen og jeg kunne blive ved. Den eneste befolkningsgruppe, der ikke er repræsenteret, er samfundets rigeste. Og det er tydeligt at de skammer sig, for de kigger altid den anden vej (til fare for alle andre i trafikken).

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg synes det er nogle gode råd, du kommer med. Jeg vil dog personligt ikke råde enlige piger/kvinder til at blaffe.

Mange venlige hilsner
Frederik Nordsted