Sporvognene i Skælskør drives af medlemmerne i Omstigningsklubben, der i 35 år har kørt med sporvogne mellem remisen og Skælskør Havn - en strækning på 675 meter. Ikke så lang, man ganske hyggelig, og en fin alternativ sevædighed i byen drevet af frivillige kræfter.

Imidlertid har Harboe’s Bryggeri nu købt grunden ved den gamle station, og har planer om at lave parkeringspladser på det gamle stationsområde. Derfor er det denne sommer muligvis sidste chance for at køre med sporvogne i Skælskør - med mindre at der findes en løsning med Harboe, således at den gamle remise i byen ikke rives ned - og dermed i praksis fjerner grundlaget for at køre med sporvogne i den gamle købstad.

Ifølge rygterne, så arbejdes der i kulisserne med en løsning på sagen her i 11. time, men hvis ikke det lykkes at få overtalt Harboe til at bevare remisen, så kører sporvognen i Skælskør sin sidste tur den første weekend i august 2011 - den 6. og 7. august 2011. Så hvis du vil være sikker på at opleve sporvogne i Skælskør, så er den kommende weekend altså sidste chance!

Læs mere på www.omstigningsklubben.dk

Men går man en tur ud i Soldaterskoven nord for Tønder, som det forholdsvis nye skovområde er blevet døbt, kan man rundt om i skoven finde resten af fra basen - og dermed fornemme historiens vingesus i Tønder.

Highways.dk var en tur i Sønderjylland og Tønder i går, og var bl.a. på en times udflugt i Soldaterskoven, hvor vi så nærmere på nogle af de betonfundamenter fra enorme luftskibshaller, der stod på basen, da den var i drift. Det nærliggende Zeppeliner Museum om bl.a. luftskibsbasen var desværre lukket i går, men er åbent lørdage og søndage i sommerhalvåret, hvis du kommer forbi en af disse dage.

I løbet af kort tid vil du her på Highways.dk kunne læse en artikel om luftskibsbasen ved Tønder, der vil indgå i vores artikelserie om seværdigheder fra 2. Verdenskrig - selvom det er lidt snyd, da luftbasen i Tønder jo relaterer sig til 1. Verdenskrig.

Apropos 1. Verdenskrig, så har vi i vores artikelserie om Hærvejen også skrevet om Sikringsstilling Nord og Andholm Batteri ved Rødekro - det tyske forsvarsanlæg tværs over Sønderjylland, der ligeledes blev bygget under 1. Verdenskrig. Læs mere om Sikringsstilling Nord

Udstillingen i Skagen Bunker Museum er lidt af en blandet landhandel med temaer, der stritter i alle mulige retninger - herunder plancher om tyske flytyper, det tyske flyvevåben Luftwaffe, invasionen på D-Dag, bunkerbyggerier i hele Europa - men heldigvis også lidt om tyskernes bunkere og stillinger i Skagen under krigen. Museet byder således på flere historiske fotografier fra Skagen og Grenen under besættelsen.

Men ellers er den lokale islæt begrænset på bunkermuseet, der nyder godt af placeringen lige klods op ad parkeringspladsen, hvor Sandormen kører ud til spidsen af Grenen. Havde det ikke være for denne unikke placering, var det nok begrænset, hvor mange besøgende museet ville have tiltrukket.

Næste stop var Hirtshals Bunker Museum. Det har eksisteret siden 1995, og blev en del af Vendsyssel Museer i 2005. Hirtshals Bunker Museum er et gratis frilandsmuseum, hvor man selv skal gå rundt mellem bunkerne på egen hånd. En enkelt tidligere mandskabsbunker er åben for offentligheden, og er indrettet som den så ud, da der boede soldater i den, men ellers er de øvrige interessante bunkere låst af.

Ihvertfald hvis man ikke er med på en af de guidede rundvisninger, hvor man får mulighed for at komme ind i nogle af de øvrige interessante bunkere. Highways var med på en guidet rundvisning, og det var alle pengene værd - prisen for en guidet rundvisning er 40 kr.

Dels kom bragte guiden os ind i nogle af de normalt aflåste bunkere. I en af dem kunne vi således se nogle af de vægmalerier, som de tyske soldater havde udsmykket væggene med på de lange dage i Hirtshals. Guiden tog også også med ned i sanitetsbunkeren, der var blevet indrette påny som lazeret, og så kom vi ned i køkkenbunkeren, hvor der blev kokkereret til de 200 tyske soldater, der var udstationeret på 10. batteri i Hirtshals.

Ud over selve rundvisningen kunne guiden også fortælle om det meget stærkt befæstede Hirtshals under krigen - bl.a. at der lå flere minefelter omkring byen, som skulle ryddes efter krigen, hvilket kostede flere tyske soldater livet - bl.a. seks soldater i en enkelt eksplosion, da et helt minefelt eksploderede.

Således bør Hirtshals Bunker Museum opleves med guide, da informationen på stedet om de forskellige bunkere er ret begrænset. Faktisk er der ikke rigtigt nogen - ud over den information, der findes i den førnævnte åbne bunker, som er åben i dagtimerne.

Således bragte vores tre dages rundtur os altså rundt til fem bunkermuseer i Østjylland og Nordjylland, og i løbet af kort tid vil du kunne finde nye guider til alle fem museer i vores sektion om seværdigheder fra 2. Verdenskrig.

Desuden kan vi fået researchet lidt på en række andre seværdigheder, der med tiden vil blive til nye artikelserie på Highways.dk. Blokhusmuseet i Rebild Bakker er desværre lukket på mandage, så nåede vi ikke at se denne gang.

Læs mere om de danske seværdigheder fra 2. Verdenskrig

Og så fandt vi i øvrigt ud af, at Mariager-Handest banen er den eneste veteranbane i Danmark, hvor man vender damplokomotivet med en drejeskive på hver endestation, så lokomotivet kører “den rigtige vej” med kedlen forest på både ud- og hjemturen. Imponerende.

Dagens togtur skal på sigt munde ud i en artikelserie på Highways.dk om veteranbaner, jernbanemuseer og skinnecykler i Danmark.

Fra Mariager tog vi via Hadsund og så fulgte vi ellers rute 541 op langs Kattegat-kysten inkl. en tur med færgen mellem Egense og Hals ved Limfjordens udmunding. Turen tager kun fem minutter, og vi slap med med beskedne 44 kroner for fornøjelsen for en fører med bil.

Dagens slutdestination var Bangsbo Fort i Frederikshavn. Her ligger endnu et af tyskernes massive befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Anlægget ved Bangsbo Fort var en del af Atlantvolden, som man især kender fra vestkysten, men tyskerne tog ingen chancer omkring Frederikshavn, der var en af deres vigtigste udskibningshavne mod bl.a. Norge. Og i dag kan man så gå rundt mellem de mange bunkere.

Det er Bangsbo Museum i Frederikshavn, der står for formidlingen af bunker-udstillingen, og man har valgt at gøre en del ud af at involvere publikum i historien. Således kan man bl.a. “prøve” at komme i forhør hos Gestapo i et mørkt rum i en af bunkerne, hvor man i bliver udsat for noget af den psykiske tortur, som mange danske modstandsfolk oplevede det under besættelsen. “Forhøret” foregår via en dramatiseret dialog i de hovedtelefoner, man skal have på under forhøret. Ikke for folk med sarte nerver.

Bangsbo Museum har også indrettet en lille børnebunker, hvor fortællingen om krigen kan opleves fra børnehøjde. Endelig kan man også prøve kræfter med sine talenter som modstandsmand i en delvis mørkelagt bunker, hvor man skal udføre en særlig mission, uden at blive opdaget af tyskerne.

Flere af de massive bunkere ved Bangsbo Fort byder stadig på de oprindelige kanoner, hvilket er ret udsædvanligt. Det er kanonerne fra krigsskibet Niels Juel, der blev taget af tyskerne under krigen, som opstillede kanonerne i Frederikshavn. Hver kanon vejer 18 ton, hvilket nok er hovedårsagen til, at kanonerne har fået lov til at stå på Bangsbo Fort.

Mandag byder på endnu to bunkermuseer: Dels Skagen Bunkermuseum helt oppe på Grenen, og dels Hirtshals Bunkermuseum, hvor vi skal på rundvisning kl. 14. Endelig skal vi også forbi Lincoln Log Cabin i Rebild Bakker, der fortæller den spændende historie om de danske udvandrere, som tog fra Danmark til USA. Mere om det i morgen…

Flyvepladsen ved Vandel blev oprindeligt anlagt af tyskerne fra 1943-1945, og det er denne historie, Vandel Bunker Museum fortæller. En anmeldelse af museet vil indgå i vores artikelserie om seværdigheder fra 2. Verdenskrig.

Det samme vil en anmeldelse af Frihedsmuseet i Skanderborg, hvor jeg måtte ringe ind til museumslederen af Skanderborg Museum, før jeg fik lov til at tage fotos i museet. Men den tilladelse fik jeg heldigvis, så også herfra kommer der en artikel om museet i Skanderborg - der i øvrigt er meget velfortalt og velformidlet, med masser af interessante effekter fra tyskernes ophold i Skanderborg. Området ved Sølund i Skanderborg var Luftwaffe’s danske hovedkvarter under besættelsen frem til befrielsen i 1945.

Jeg nåede også en tur forbi Hvidsten Kro, der jo også har sin andel i historien om besættelsen, da bl.a. kroejer Marius Fiil var en meget aktiv deltager i modstandsbevægelsen i Hvidsten Gruppen. Men otte personer fra gruppen blev taget af Gestapo den 11. marts 1944 og senere henrettet i Ryvangen i København den 29. juni 1944. Mindestenen for den otte mænd står ikke langt fra Hvidsten Kro. Men jeg var naturligvis også inde på selve Hvidsten Kro, hvor jeg fik serveret kroens berømte æggekage med flæsk.

Endelig nåede jeg også lige en tur ud at sejle med en af Danmarks mindste færger, Mellerup-Voer færgen, der sejler over Randers Fjord. Turen tager fire minutter og sejles med færgen Ragna, en af Danmarks mindste bilfærger med plads til to personbiler - eller alternativt én lastbil.

I dag skal jeg bl.a. forbi Bangsbo Fort i Frederikshavn, som indgik som en del af den tyske Atlantvold under krigen. Læs mere i morgen…

De tre dages rundtur i Østjylland og Nordjylland bringer os bl.a. forbi Vandel Bunkermuseum ved Billund, Frihedsmuseet ved Skanderborg, Bangsbo Fort ved Frederikshavn, Hirtshals Bunkermuseum og det nyåbnede Skagen Bunkermuseum, der slog dørene op i foråret. Og så skal vi en tur forbi den historiske Hvidsten Kro, der har sin egen dramatiske relation til besættelsen.

Men vi har også planlagt et besøg på Lincoln Log Cabin i Rebild Bakker, der fortæller om den danske udvandrerhistorie fra Danmark til USA. Og så skal ud at køre en tur med veteranbanen fra Mariager til Handest og retur ved Hobro. Og prøve en af de små færger over Randers Fjord - fx Mellerup-Voer.

Følg med i vores tur rundt i Østjylland og Nordjylland her på bloggen de næste tre dage…

Den med at et skilt er et must, kan jeg godt fornemme passer på motorvejsstræk. Men jeg venter i reglen aldrig mere end 15 minutter ad gangen, og jeg har aldrig haft et skilt med. Jeg taler blot med billisten om, hvor de skal hen, og så kan det godt være, jeg skal bruge to til tre lifts, før jeg når min destination. I et år blaffede jeg til mit universitet hver morgen, uden nogensinde at komme for sent til en forelæsning. Ofte kørte folk gladeligt en omvej for at sætte mig af “ved døren”, “det er jo kun en lille omvej”, som de plejer at sige.

Med hensyn til regnvejr, så er det altså en kæmpe hjælp, når skyerne åbner sig! Billister får sympati for folk, der står i regnen, og man får som regel hurtigere et lift (inden man når at blive så våd, at folk synes man er “snavset” måske).

Jeg kan også godt se logikken i, at der er flere solobillister i hverdagene, men i praksis har det ingen betydning, der er ikke længere ventetid på et lift i weekenden end i hverdagene.

Jeg har aldrig sagt nej til et lift, og jeg bliver samlet op af alle slags mennesker fra tid til anden. Lige fra ældre islandske ægtepar til HA rockere med bilen fyldt med kamphunde til unge drenge, der er skæve af hash, “soccer moms” med børn i bilen, en EL-HT bus på vej til ladestationen og jeg kunne blive ved. Den eneste befolkningsgruppe, der ikke er repræsenteret, er samfundets rigeste. Og det er tydeligt at de skammer sig, for de kigger altid den anden vej (til fare for alle andre i trafikken).

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg synes det er nogle gode råd, du kommer med. Jeg vil dog personligt ikke råde enlige piger/kvinder til at blaffe.

Mange venlige hilsner
Frederik Nordsted

Jeg håber på at kunne få lidt rådgivning og hjælp om Hærvejen i Jylland, og har set jeres guide til Hærvejen på http://www.highways.dk/haervejen/

Jeg dyrker geocaching, der er en moderne gps-baseret skattejagt. Det går grundlæggende ud på at gemme skatte på interessante steder og andre gps-brugere kommer så og finder skatten og nyder stedet. Man kan samtidig udbrede historisk viden og den slags, da hver enkelt skat har en informationsside på nettet, hvor man kan læse mere.

Jeg håber du kan og vil hjælpe mig med at vælge en strækning af Hærvejen i Sønderjylland, der så vidt muligt opfylder følgende betingelser:

- en rute, der har matatonlængde på 42,195 km eller der omkring
- så vidt muligt ikke tæt på almindelige veje. Man skal kunne gå eller cykle mest muligt i “fred” i naturen
- flest mulige interessante historiske steder eller andet af “fremvisnings”-værdi
- mulighed for aflæsning og klargøring, evt. parkering, ved startstedet
- hvis ruten kunne bliver cirkulær, ville det være det allerbedst, da man så kommer tilbage til sin bil, men dette er ikke et krav.

Jeg håber du har lyst til at hjælpe, og kan se hoved og hale i det her.

Jesper Qvist, Haderslev