Hærvejens rute i Sønderjylland
Vi har modtaget et spørgsmål om Hærvejens rute i Sønderjylland:
Jeg håber på at kunne få lidt rådgivning og hjælp om Hærvejen i Jylland, og har set jeres guide til Hærvejen på http://www.highways.dk/haervejen/
Jeg dyrker geocaching, der er en moderne gps-baseret skattejagt. Det går grundlæggende ud på at gemme skatte på interessante steder og andre gps-brugere kommer så og finder skatten og nyder stedet. Man kan samtidig udbrede historisk viden og den slags, da hver enkelt skat har en informationsside på nettet, hvor man kan læse mere.
Jeg håber du kan og vil hjælpe mig med at vælge en strækning af Hærvejen i Sønderjylland, der så vidt muligt opfylder følgende betingelser:
- en rute, der har matatonlængde på 42,195 km eller der omkring
- sÃ¥ vidt muligt ikke tæt pÃ¥ almindelige veje. Man skal kunne gÃ¥ eller cykle mest muligt i “fred” i naturen
- flest mulige interessante historiske steder eller andet af “fremvisnings”-værdi
- mulighed for aflæsning og klargøring, evt. parkering, ved startstedet
- hvis ruten kunne bliver cirkulær, ville det være det allerbedst, da man så kommer tilbage til sin bil, men dette er ikke et krav.
Jeg håber du har lyst til at hjælpe, og kan se hoved og hale i det her.
Jesper Qvist, Haderslev
august 20th, 2009 at 12:16
Jeg har dyrket Hærvejen i Sønderjylland ganske intensivt, især fordi at denne del af den gamle middelaldervej er meget velbevaret og flere steder er i Sønderjylland er Hærvejen en grusvej og dermed er mere “autendisk” i forhold til andre veje.
Den del af Hærvejen, som jeg har beskrevet - og dermed kender til - er dog også åben for personbiler, så man kan rent faktisk godt køre i bil på det meste af Hærvejen.
Der findes dog også en vandresti langs Hærvejen, der følger landskabet i højere grad, men den har jeg ikke selv afprøvet.
Jeg vil vende tilbage med et mere uddybende svar om et par dage.
august 26th, 2009 at 06:48
Her er så mit bud på en tur langs Hærvejen i Sønderjylland, som opfylder de fleste af dine kriterier - dog ikke marathon-kravet og heller ikke ønsket om en cirkulær rute. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre på Hærvejen, der jo går fra punkt A til punkt B.
I kan enten starte nordfra eller sydfra. Den historiske “rigtige” retning - set fra en dansk vinkel - vil i mine øjne være at køre ruten fra syd mod nord, men det er et spørgsmÃ¥l om smag. Men køres der fra syd mod nord, sÃ¥ start tæt ved motorvejasfkørsel 75 nord for Padborg, hvor rute 175/ 179 starter/ slutter ved hovedvej 8. Ruten er en del af Marguerit-ruten pÃ¥ dette sted, og er lig med Hærvejen. Ruten gÃ¥r gennem Bommerlund Plantage, hvor I bl.a. finder den berømte GejlÃ¥ Bro - http://www.highways.dk/haervejen/004,0_gejlaabro.php. PÃ¥ ruten gennem skoven gÃ¥r den gamle Hærvej dels pÃ¥ højre og dels ventre side af landevejen som grusvej/ skovvej, sÃ¥ I behøver altsÃ¥ ikke gÃ¥/ løbe ude pÃ¥ selve landevejen.
Efter Bommerlund Plantage må I ud på hovedvejen, men efter nogle kilometer kan I på venstre hånd dreje fra mod Oksekær - http://www.highways.dk/haervejen/005,0_oksekaer.php - der byder på et par fine vejvisersten. Her slår den originale Hærvej igen en lille sløjfe på en kilometer ad en markvej/ grusvej, inden den igen rammer landevejen lidt længere mod nord.
Lige nord for rundkørslen, hvor rute 481 krydser rute 175/ 179 bliver det rigtigt sjovt. Her drejer Hærvejen fra mod venstre som grusvej, og her træder Hærvejen rigtigt i karakter. Efter en lille kilometer kommer I over den flotte Polvs Bro - http://www.highways.dk/haervejen/006,0_povlsbro.php.
Fortsæt nord ad grusvejen til Urnehoved Ting - http://www.highways.dk/haervejen/007,0_urnehoved.php. Videre nordpå til Hjordkær, hvor Hærvejen igen får asfalt og bliver til rigtig landevej. I Hjordkær står der både et par vejvisersten, og så ligger der en såkaldt hjulgrav - http://www.highways.dk/haervejen/008,0_hjordkaer.php.
Videre nordpå ad landevej til Rødekro - eventuelt med afstikker til Rise Kirke, der dog i Hærvejssammenhæng ikke er så interessant - http://www.highways.dk/haervejen/009,0_risekirke.php. I Rødekro ligger en af Hærvejens gamle kroer (ja det er kroen, der har givet byen) http://www.highways.dk/haervejen/010,0_rodekro.php - og så videre ad en lille bivej, som går paralelt med hovedvej 24 nord for Rødekro (tjek et kort for detaljer).
Ved Andholm (en stor landejendom) finder I Vendersvold, et meget gammelt voldanlæg - http://www.highways.dk/haervejen/011,0_vendersvold.php - og nogle gamle bunkers fra 1. verdenskrig (Andholm Batteri), som ikke har noget med Hærvejen at gøre, men som har en meget interessant historie - http://www.highways.dk/haervejen/012,0_andholmbatteri.php.
Videre nord på til Hærvejens helt store seværdighed, Hærulf-stenen og gravhøjen Strangelhøj - http://www.highways.dk/haervejen/013,0_haerulfstenen.php. Og endelig det sidste store scoop på denne del af Hærvejen, klassikeren Immervad Bro - http://www.highways.dk/haervejen/014,0_immervadbro.php et par kilometer nord for Hærulf-stenen.
Lidt nord for Immervad Bro, hvor Hærvejen krydser rute 435, stopper den sønderjyske del af Hærvejen. Ihvertfald den del, som ligger i naturlig forlængelse af hinanden.
Den oprindelige Hærvej fortsatte naturligvis videre mod nord, men skal man følge denne strækning, så foregår det ad eksisterende veje, herunder flere større landeveje, og desuden er der længere mellem de klassiske seværdigheder. Så min anbefaling er altså at tage den del af Hærvejen, som starter nord for Padborg og slutter ved Skovby ved motorvejsafkørsel 69 mellem Aabenraa og Haderslev.
Jeg håber, du kan bruge min beskrivelse, og at det var noget i denne retning, som du efterspurgte. Du kan finde vores samlede guide til seværdighederne langs den sønderjyske del af Hærvejen på http://www.highways.dk/haervejen/