|
Ligesom under anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen,
valgte man at bruge en ø som mellemstation. Valget
faldt på Farø midt i Storstrømmen, der
ligger sydøst for Vordingborg. Farøbroerne består
derfor af to broer, en nordlig lavbro og en sydlig højbro.
Lavbroen går fra Sjælland til Farø og den
imponerende skråstagsbro forbinder Farø med Falster.
Mens det ikke er muligt at tage et stop på Sprogø,
når man kører over Storebæltsbroen, så
kan man til gengæld tage et stop på Farø.
Her er nemlig anlagt en rasteplads, hvor man kan nyde synet
af den smukke højbro over Storstrømmen.

Farøbroerne indgår i den såkaldte Fugleflugtslinie,
der via Lolland og Falster forbinder Tyskland og Danmark med
det øvrige Skandinavien. Motorvejen over Farøbroerne
er en del af de europæiske Europaveje, og har numrene
E47 og E55. E47 forbinder Nordkap i Norge med Lübeck
i Tyskland, mens E55 forbinder Kemi i Finland med byen Kalamata
i Grækenland.
Læs mere:
Info
on The Fareo Bridge in English 
Fakta
om Farøbroerne - Højbroen 
Fakta
om Farøbroerne - Lavbroen 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse
Webcam
af Farøbroen på Trafikken.dk 
|