Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Danske broer

 

• Storebæltsbroen
 

• Øresundsbroen

 

• Farøbroerne

 

• Storstrømsbroen

 

• Sallingsundbroen

 

• Vejlefjordbroen

 

• Ny Lillebæltsbro

 

• Svendborgsund

 

• Lillebæltsbroen

 

• Langelandsbroen

 

• Dronning   Alexandrines Bro

 

• Alssundbroen

 

• Limfjordsbroen

 

• Oddesundbroen

 

• Kalvebodbroerne

 

• Vilsundbroen

 

• Kong Christian   den X's Bro

 

• Frederik
  den IX's Bro

 

• Hadsundbroen

 

• Langebro

 

• Egernsundbroen

 

• Aggersundbroen

 

• Guldborgsundbro

 

• Kronprins   Frederiks Bro

 

• Knippelsbro

 

• Munkholmbroen

 

• Ny Halsskovbro

 

• Rømødæmningen








Portræt af Langebro

Langebro er sammen med Knippelsbro den ene af de to centrale broer i København, der binder city sammen med Amager. Langebro er med sine 252 meter den længste af de to broer - Knippelsbro er noget kortere med sine kun 115 meter. Til gengæld vil mange nok mene, at Knippelsbro har en del mere charme end den lidt nyere Langebro.

Historien om Langebro går helt tilbage til 1686, hvor den daværende Kong Christian den V befalede, at det skulle anlægges en træbro mellem Vester Voldgade og Langebrogade, mest af hensyn til det militære forsvar af København. Denne bro eksisterede i flere hundrede år, men blev dog ombygget flere gange - senest i 1875.

I 1903 byggede man så en helt ny bro på stedet, der var en 120 meter lang svingbro, der gik under navnet Christian den IX's bro. Denne bro var hovedsageligt bygget som jernbane- og sporvognsbro, og førte blandt andet Amagerbanens tog over Inderhavnen. Broen blev dog hurtigt utilstrækkelig på grund af den hastigt stigende trafik af blandt andet biler og sporvogne.

I 1930 byggede man derfor en midlertidig bro, der skulle klare trafikken, mens etableringen af en helt ny Langebro stod på. Men af flere grunde - blandt andet udbruddet af 2. verdenskrig - trak det gevaldigt ud med at få bygget en ny Langebro. Derfor endte den "midlertidige" Langebro som en permanent løsning i næsten 25 år, indtil den nuværende Langebro endelig stod færdig i 1954.

Langebro har to broklapper, der kan åbnes når skibstrafikken kræver det. Men i takt med at flere og flere virksomheder flytter væk fra Københavns Sydhavn, så er det efterhånden også et sjældent syn, at Langebro's to broklapper går op. Når det sker, foregår det som regel om aftenen, så biltrafikken generes mindst muligt.

Læs mere:
Fakta om Langebro

Ekstra:
Klik på et foto og se det i stor størrelse

Af Henrik Lange, Highways.dk







føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.