 |
Danmarks smukkeste bro er den blevet
kaldt, Mønbroen eller som den officielt hedder, Dronning
Alexandrines Bro, der leder trafikken over Ulvsund mellem
Sjælland og Møn. Broen er en klassisk buebro,
med buer både over og under vejbanen, og det er igen
bro-professoren Anker Engelund, der har tegnet broen.
|
|
Broen over Ulvsund hører da også til en af Danmarks
mest markante broer, der med de mange buer fremstår
med en helt særlig charme. Den store bue over gennemsejlingsfaget
på midten er 127,5 meter bred, og hele broen fra Sjælland
til Møn er 746 meter lang.

Ønsket
om en bro mellem Sjælland og Møn tog fart i begyndelsen
af 30'erne, hvor lokale på Møn besluttede sig
for at arbejde for en fast forbindelse mellem Møn og
Sjælland. I 1938 gav det daværende ministerium
for offentlige arbejder sit blå stempel til projektet,
og året efter gik arbejdet i gang. Og på trods
af tyskernes besættelse af Danmark i 1940, skred arbejdet
også planmæssigt frem under krigen, og i foråret
1943 kunne broen åbnes for biltrafik.

Navnet Dronning Alexandrines Bro skyldes, at det var Dronning
Alexandrine, som var gift med Kong Christian den Tiende, der
deltog ved indvielsen af broen den 30. maj 1943. Broen kaldes
dog også for Ulvsundbroen af de lokale - eller blot
Mønbroen.
Læs mere:
Fakta
om Dronning Alexandrines Bro 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse 
|