 |
Ny Halsskovbro, der udgør grænsen mellem
Korsør og bydelen Halsskov, er af nyere dato. Broen blev indviet
i 1985, og afløste den tidligere Halsskovbro fra 1925, der
ikke længere kunne klare den tunge trafik. Ny Halsskovbro
forbinder Korsør med Halsskov.
|
|
Den
gamle Halsskovbro var også en klapbro, og afløste en helt
tredje bro fra 1883, som var en drejebro. Soklen til drejeskiven
fra denne bro kan stadig ses ude midt i havnebassinet. Den
allerførste bro på stedet blev bygget helt tilbage i 1847.
Den nuværende Halsskovbro fra 1985 har trods sin unge alder
et ret karakteristisk udseende. Broen er 90 meter lang, og
den overliggende stålkonstruktion er med til at give broen
karakter. Korsør Havn, der står for driften af broen, åbner
broklappen cirka 500 gange om året, når skibe fra Korsør
Havn skal ud i Storebælt.
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse

|