|
Den nye Lillebæltsbro blev bygget
i perioden fra 1965 til 1970, og blev opført for at
aflaste den gamle Lillebæltsbro, der siden begyndelsen
af 60'erne havde haft svært ved at klare den stadigt
stigende biltrafik mellem Jylland, Fyn og Sjælland.
Broen blev indviet den 21. oktober 1970.
|
|
Den
ny Lillebæltsbro er lige som sin storebror, højbroen
over Storebælt, en hængebro. De to store pyloner,
som bærer kørebanen, er 120 meter høje,
og broen har et frit spænd på 600 meter mellem
de to pyloner. Til sammenligning har Storebæltsbroen
et frit spænd på godt 1.600 meter mellem sine
to pyloner.

Lillebæltsbroen er til gengæld bygget til at klare
et endnu større trafikpres end den nye Storebæltsbro:
Den ny Lillebæltsbro har nemlig tre kørebaner
i hver retning mod Storebæltsbroens to kørebaner.
Desuden er der indbygget varmelegmer i vejbanen, så
kørebanen kan holdes is- og snefri om vinteren. En
væsentlig forbedring i forhold til den gamle Lillebæltsbro,
der kun har én kørebane i hver retning.

Lillebæltsbroen er en del af E20-motorvejen, der i Danmark
går fra Esbjerg til Øresundsbroen. På et
gennemsnitsdøgn kører der 44.000 køretøjer
over den ny Lillebæltsbro, hvilket gør den til
en af Danmarks mest trafikerede motorvejsbroer.
Læs mere:
Fakta
om den ny Lillebæltsbro 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse

Webcam
af den ny Lillebæltsbro på Trafikken.dk

|