 |
En fast forbindelse mellem Danmark og
Sverige var gennem mange år et stort ønske mellem
de to nordiske broderlande, men først i midten af 90'erne
blev der politisk enighed om at bygge Øresundsbroen.
Broen blev officielt åbnet den 1. juni 2000, og siden
da har Øresundsbroen været med til at knytte
tættere bånd mellem København og Malmø
i Øresundsregionen. Til gengæld har der været
meget langt mellem bilerne på Øresundsbroen.
|
|
Øresundsforbindelsen er et komplekst bygningsværk.
Kører man ad motorvej E20 fra Amager mod Skåne
kommer man først gennem sænketunnelen under farvandet
Drogden, indtil man kommer op på den kunstigt anlagte
ø Peberholm.

Fra Peberholm følges jernbanen og motorvejen ad over
højbroen, der går over Flinterenden, som alle
større skibe på Øresund benytter. Endelig
kommer man på den svenske side i land lige syd for Malmø
ved Lehrnacken, hvor Øresunds-broens betalingsanlæg
ligger. Selve grænsen mellem Danmark og Sverige går
midt på højbroen over Flinterenden.
Det er sjovest at køre over Øresundsbroen i
bil. Motorvejen ligger nemlig på øverste dæk
af højbroen med udsigt til både Danmark og Sverige,
mens jernbanen er placeret nede under motorvejen i "kælderetagen",
hvor udsigten er begrænset. Det er dog langt billigere
at tage toget over Øresundsbroen end bilen. Antallet
af biler, der dagligt passerer Øresund, ligger på
et betydeligt lavere niveau end forventet. Til gengæld
har antallet af tog-passagerer sprængt alle rammer.

Med
åbningen af Øresundsforbindelsen og de tilhørende
motorveje, er det nu blevet mulig at køre på
motorvej uafbrudt fra Esbjerg i vest til byen Floda øst
for Göteborg, hvis man følger rute E20, som Øresundsbroen
er en del af. Til gengæld kan man ikke længere
tage bilfærgen mellem Dragør og Limhamn, der
lukkede et halvt år før Øresundsbroen
åbnede.
Læs mere:
Fakta
om Øresundsbroen 
www.oeresundsbron.com

Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse

|