 |
Det var i forbindelse med den økonomiske
krise i Danmark i 30'erne, at Storstrømsbroen kom til
verden. For at nedbringe den høje arbejdsløshed
blandt unge mænd, satte staten en række store
anlægsarbejder i gang, hvilket blandt andet gjaldt bygningen
af den gamle Lillebæltsbro og Storstrømsbroen.
|
|
Storstrømsbroen forbinder Falster med Masnedø,
og hertil kommer så Masnedsundbroen mellem Masnedø
og Sjælland. Storstrømsbroen var i flere år
Europas længste bro med sine godt tre kilometers længde.
Broen var frem til åbningen af Farøbroerne i
1985, bindeleddet for al biltrafik mellem Sjælland og
Lolland-Falster.

Storstrømsbroen med de tre karakteristiske tre buer
på midten, var oprindeligt en del af den gamle hovedvej
2, der gik fra Toftegårds Plads i Valby til Gedser.
I dag er den gamle landevej blevet nedprioriteret til en såkaldt
sekundærrute med nummeret 153. For DSB er Storstrømsbroen
dog stadig central, da den lægger ryg til al togtrafik
mellem Rødby Færge, Gedser og Lolland-Falster.

Foruden Storstrømsbroen hører den noget mindre
Masnedsundbro også med til forbindelsen. Selve Masnedø
huser blandt andet kraftværket Masnedø-værket.
Desuden ligger Nordeuropas største gartneri på
Masnedø. Det er især tomatplanter, der gemmer
sig i de store drivhuse på øen.
Læs mere:
Fakta
om Storstrømsbroen 
Fakta
om Masnedsundbroen 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse 
|