 |
Ret arkitektonisk er Svingbroen over
Næstved Kanal ikke specielt interessant, men teknisk
er den unik. Den er nemlig Danmarks eneste vejbro, der er
en såkaldt svingbro, hvor man ikke benytter broklapper,
men i stedet svinger hele vejbanen rundt, så skibe kan
passere broen på vej gennem Næstved Kanal.
|
|
Broen løftes og svinges
Svingbroen, som også er broens officielle navn, ligger
vest for Næstved, og fører hovedvej 22 mellem
Slagelse og Vordingborg vest om Næstved by over Næstved
Kanal.

Teknisk fungerer svingbroen således, at når broen
skal åbnes, løftes de to brofag først
ganske let i vejret ved hjælp hydraliske pumper, der
sidder indvendigt i begge bropiller. Herefter svinges de to
brofag med vejbanen rundt, så brofagene med vejbanen
står parralelt med sejlrenden. Og så sejler de
skibe, der skal passere broen, ind mellem de to brofag. Et
lidt specielt arrangement, som ikke findes andre steder i
Danmark i sådanne dimmentioner.

Næstved Kanal og Karrebæksmindebroen
Svingbroen åbnes typisk en til to gange i døgnet,
og åbningerne foregår så vidt muligt uden
for myldretiden, typisk tidligt om morgenen. Hver åbning
tager et sted mellem fem og seks minutter, afhængig
af antallet af skibe, der skal passere.

Svingbroen er i øvrigt ikke den eneste bro, der skal
passeres, når man sejler ind eller ud af Næstved
Havn. Således skal man også forbi Karrebæksmindebroen
ved indsejlingen til Karrebæksminde Fjord. Næstved
Kanal blev sammen med Næstved Havn udgravet fra 1935
til 1937, og forbedrede indsejlingesforholdene til Næstved
ganske betydeligt.
Læs mere:
Fakta
om Svingbroen over Næstved Kanal 
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stor størrelse

|