Mols-Linien: Odden-Ebeltoft – færger til Jylland

Mols-Linien var tidligere et alternativ til turen over Storebæltsbroen. Men hvor der for få år siden var noget der lignede timedrift mellem Sjællands Odde og Ebeltoft, er der nu skruet en del ned for afgangene mellem Odden og Ebeltoft. I ydersæsonen i april og maj er der en daglig afgang mellem Odden og Ebeltoft.

Turen over Kattegat fra Odden til Ebeltoft tager 55 minutter, så forbindelsen er hurtig nok. Den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig på Sjælland har også nedbragt transporttiden. I højsæsonen fra starten af juni til slutningen af august er der op til to daglige afgange fra Sjællands Odde til Ebeltoft.

Den eneste daglige afgang i forårs- og efterårs månederne er kl. 9.30 fra Sjællands Odde mod Ebeltoft på hverdage fra mandag til torsdag. På fredage sejles der kl. 10.45 og søndage kl. 16.15. Der er ingen afgange fra Odden mod Ebeltoft på lørdage. Highways tager forbehold for ændrede afgangstider.

Alternativet til Odden-Ebeltoft er Mols-Liniens rute fra Odden til Århus. Her lander man så desværre midt inde i Århus, og hvis ikke Århus er ens slutdestination, så kan der nemt gå en halv time med at køre ud af Århus. Alternativet til at sejle over Kattegat er Storebæltsbroen. Tidligere sejlede konkurrenten Kattegat Ruten mellem Kalundborg og Århus, men den rute blev indstillet i efteråret 2013.

Mols-Linien sejler også fra Sjællands Odde til Århus. Det er hovedvej 21, der er hovedfærdselsåren på begge sider af Kattegat til Sjællands Odde og videre fra Ebeltoft. I efteråret 2013 blev hovedvej 21 mellem Holbæk og Vig på Sjælland opgraderet til motortrafikvej, så der nu kun er lidt over en times kørsel fra Hovedstadsområdet til færgehavnen på Sjællands Odde.

Info on the Odden-Ebeltoft ferry in English
Hoteller og overnatning på Djursland
Hoteller og overnatning i Århus

Mols-Linien: Sjællands Odde – Ebeltoft
Sejltid: 55 minutter
Mødetid: Senest 15 minutter før afgang

Mols-Linien’s færgeleje på Odden
Odden Færgehavn
Oddenvej 388
4583 Sjællands Odde

Pladsreservation pr. telefon:
Telefon: 70 10 14 18

Info om Mols-Liniens afgange fra Ebeltoft til Odden

Hoteller og overnatning på Djursland
Hoteller og overnatning i Århus

Andre færger fra Sjælland til Jylland:
Sjællands Odde – Århus

Af Henrik Lange, Highways.dk

Comments

  1. Leif Sandberg says:

    Hejsa hvordan sejler færgen fra Odden til Ebeltoft på en lørdag eftermiddag i år 2014, vi skal over en gang i juli lørdag den 14. efter kl. 15. Og så vil jeg høre, hvordan færgen går lørdag den 4. januar 2014 også efter kl. 15 fra Odden til Aarhus?? Vi kan højst sandsynlig først nå en færge cirka 16. Det er en indvalidevogn i personbil, der er 3 personer i den, så hvad er prisen for retur biletter?? I juli skal vi hjem fra Ebeltoft fredag den 20. juli ved cirka 18 tiden og fra Aarhus skal vi hjem den 6. januar 2014 ved 14 tiden, hvis der går færger ved den tid. Hilsen Leif Sandberg

    • Hej Leif, alle henvendelser vedrørende afgangstider, priser og lignende skal rettes direkte til Mols-Linien på telefon 70 10 14 18. Jeg har desværre ikke mulighed for at hjælpe, og Highways.dk har i øvrigt ikke noget med Mols-Linien at gøre.