Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Hærvejen
 

• Den krumme vej

 

• Frøslevlejren

 
• Gejlå Bro og   Bommerlund Kro
  • Oksekær
  • Povls Bro
  • Urnehoved Ting
  • Hjordkær
  • Rise Kirke
  • Røde-Kro
  • Vendersvold
  • Andholm Batteri
  • Hærulf-stenen
  og Strangelhøj
  • Immervad Bro







Den krumme hærvej ved Padborg

Hærvejens start ved grænsen til Tyskland:

Syd for Bov tæt ved den dansk-tyske grænse, finder man et smukt stykke brolagt hærvej, hvilket er meget usædvanligt.

Brolægning var ikke noget, der normalt hørte til dagens orden, dengang Hærvejen var hovedfærdselsåren op gennem Jylland. Men her ved den gamle vej til Flensborg har man gjort en undtagelse, og belagt vejen med brosten.

Dette stykke af Hærvejen er den gamle indfaldvejs til Flensborg og var den foretrukne rute ind til Flensborg fra slutningen af 1200-tallet, da Flensborg blev købstad og frem til slutningen af 1800-tallet, da nye ruter begyndte at fortrænge Hærvejsruten. Og med genforeningen i 1920 var det helt slut med den brolagte rute til Flensborg, da den nye grænsedragning ganske enkelt lukkede vejen.

Tidens glemsel sænkede sig herefter over den krumme vej, som den kaldes, fordi den snor sig gennem det smukke kuperede landskab. Det var først da Haderslev Museum i 1970'erne begyndte at grave i området, at den gamle middelalderbrolægning igen kom frem i dagens lys.

Med indførelsen af Schengen-aftalen i 2001 og de åbne grænser, kan man nu igen passere den dansk-tyske grænse ved Den Krumme Vej, ihvertfald til fods og på cykel. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at den rød-hvide grænsebom, der står lige midt på grænsen, først blev sat op i 2001, da Schengen-aftalen trådte i kraft. Bommen er sat op af Bov Kommune som et symbol på dengang, da grænsen stadig var lukket.

Vil man ud på en længere gåtur langs grænsen, kan man følge den såkaldte Gendarmsti, der følger den dansk-tyske landegrænse fra Padborg over Kruså og videre helt til Sønderborg. Stien blev oprindeligt brugt af de danske grænsegendarmer, der frem til 1958 kontrollerede grænsen til fods. I dag er stien lavet om til en natursti, som man blandt andet kan følge langs Flensborg Fjord. Sønderjyllands Amt har udgivet særlige tur-foldere om seværdigheder langs ruten.

Tekst og foto: Henrik Lange, Highways.dk







føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.