|
 |

|
 |
Afstikker til et originalt stykke
af Hærvejen:

For de mere eventyrlystne bilister eller
cyklister er der et par kilometer nord for Gejlå Bro
og Bommerlund Plantage mulighed for at afprøve et lille
stykke original hærvej.
Der er tale om en lille markvej på
højre hånd, som går næsten parallet
med den nuværende landevej.
|
Det
lille stykke oldtidsvej, der er fredet, er cirka en kilometer
lang. Markvejen er ganske idyllerisk og omgivet af krat og træer,
og det er faktisk relativt nemt at køre på markvejen
i bil eller på cykel. Ved den sydlige ende af markvejen
- også kaldet Oksekær - finder man to gamle vejvisersten
i granit fra 1788. Stenene viser vej mod Hadersleben og Apenrade
- datidens måde at stave til henholdsvis Haderslev og
Aabenraa.

Der
er skilte til det lille stykke markvej fra landevejen, som ligger
på højre hånd, hvis man kommer sydfra. Skiltet
viser vej mod Oksekær. Men man kan også komme ind
til det lille stykke hærvej, hvis man kører sydpå
ad motorvej E45. Vælger man at køre ind på
rastepladsen Oksekær Vest lige efter motorvejsafkørsel
73 ved Kliplev, kan man følge en lille sti, der går
ind til det gamle hærvejstykke og de gamle granitsten.
|
Tekst og foto:
Henrik Lange, Highways.dk
|
|
|