 |
Sønderjyllands gamle landsting:

Fortsætter man nordpå ad den
gamle hærvej fra Povls Bro, kommer man efter et par
kilometer til Urnehoved Tingsted.
Man mener, at det var her, Sønderjyllands
Landsting frem til 1523 holdt sine forsamlinger. Der er dog
lidt uvished om, om det reelt var på dette sted, at
landstingsmøderne blev afholdt.
|
|
Sikkert
er det dog, at man frem til 1523 med jævne mellemrum
afholdt disse samlinger, hvor landsdelens ledende skikkelser
mødtes, og drøftede egnens ve og vel, hvis der
ikke ligefrem skulle laves nye love eller afsiges domme. De
enkelte landsdele i Danmark havde helt frem til middelalderen
betydeligt selvstyre med egen lovgivning, domstole og lignende.

At det nogen gange gik hedt til på Urnehoved kan man
læse på de en af de granitsten, der er opstillet
i parken. Her kan man fx læse, at en herre ved navn
Erik Emune blev dræbt på tinge i 1137. I dag er
det gamle tingsted omdannet til en mindepark med en række
mindesten, der har relation til de mange historiske begivenheder
i Sønderjylland. Om sommeren afholdes der særlige
sommerstævner på Urnehoved.
Læs mere på:
www.rodekro-turist.dk
|