 |
Kroen gav navn til byen:

Det er de færreste landevejskroer,
der har givet navn til en hel by. Men hærvejskroen Røde-Kro
er forklaringen på, at stationsbyen Rødekro på
den sønderjydske østbane i dag hedder - Rødekro.
Kroen lå her nemlig først,
og da jernbanen mellem Kolding og Flensburg åbnede,
placerede man en station tæt ved kroen, der naturligvis
fik navnet Rødekro.
|
|
Den nye jernbane og station satte gang i udviklingen i lokalområdet,
og i løbet af få år voksede der en helt
ny by op. Stationsbyen Rødekro var en realitet.

Den
gamle hærvejskro, Røde-Kro ligger her også
endnu med sine karakteriske røde mure. At kroen netop
blev rød skyldes det faktum, at kroen ligger tæt
ved Rødåen, der faktisk er rød på
grund af det store indhold af okker i jordbunden. Af samme
grund var den gamle hærvejsbro over Rødåen
naturligvis rødmalet. Da kroen kom til i midten af
1600-tallet, blev den også malet rød.

Røde-Kro
har har oplevet lidt af hvert i gennem sin 400-årige
historie. Der er fx blevet begået et enkelt mord på
kroen. Det skete til en bryllupsfest helt tilbage i år
1685, hvor en af gæsterne blev dræbt af en mand
med navnet Peter Hørlyk. Et vidne overværende
dog mordet, og udpegede senere drabsmanden, der til sidst
endte i galgen - se det var tider.
Det skulle også være forklaringen på, at
overnattende gæster på kroen fra tid til anden
tidligere hørte sære lyde omkring midnatstid
- fx knirkende gulvbrædder eller usmurte døre,
der åbnes. Ifølge overleveringen skulle det være
Peter Hørlyks genfærd, der aflægger visit.

Hvis
man selv vil lytte til genfærdet, kan man stadig få
sig en overnatning på Røde-Kro, der efter en
gennemgribende renovering i 1990'erne i dag fremstår
som en moderne kro med egen restaurant. Husets menukort byder
blandt andet på en skiftende månedlig menu, der
enten kan fåes i en to- eller tre-retters udgave.
Læs mere på www.roede-kro.dk

|