 |
Kanonstilling fra 1. verdenskrig:
Ikke mange danskere er klar over, at et
af 1. verdenskrigs største forsvarsanlæg i Europa,
lå og i et vist omfang stadig ligger placeret tværs
henover Sønderjylland.
Forsvarsanlægget med navnet Sikringsstilling
Nord, kan opleves flere steder, bl.a. nord for Rødekro
ved Øster Løgum. Her kan du besøge Andholm
Batteri, der oprindeligt var en kanonstilling.
|
|
 Andholm
Batteriet er det eneste af de store kanonbatterier i Sikringstillings
Nord, der ikke efter 1. verdenskrig blev sprængt i luften
af danske ingeniørtropper. Derfor kan man i dag stadig
fornemme, hvilke forhold de tyske soldater levede under, da
batter
et var i bemandet. Det er muligt at komme ind i de enkelte
bunkere, der stadig er udstyret med de oprindeligt tunge jerndøre.
Når øjnene har vænnet sig til mørket,
kan man se rundt i rummene, hvor soldaterne var indkvarteret.
Andholm-stillingen var befæstet med en 24 cm skibskanon,
der kunne køres frem på en jernbanevogn. Kanonen
havde en rækkevidde på 20 kilometer, men blev
heldigvis aldrig affyret.
Baggrunden for anlæggelsen af Sikringsstilling Nord
var tyskernes frygt for, at englænderne ville landsætte
styrker i Jylland, og dermed åbne en nordlig front under
1. Verdenskrig, som kunne true tyskernes kontrol med Kielerkanalen
og de tyske havne i Østersøen samt på
Vestkysten. Derfor gik anlæggelsen af Sikringsstilling
Nord i gang september 1916.
Udbygningen
af Sikringsstilling Nord fortsatte helt frem til afslutningen
af 1. Verdenskrig i november 1918. På det tidspunkt
omfattede anlægget omkring 900 bunkere med tilhørende
broer, skyttegrave og jernbanelinier fordelt på en strækning
over 50 kilometer tværs over Sønderjylland. Det
var denne intensitet, der gjorde Sikringstilling Nord til
en af datidens stærkeste forsvarslinier i Europa.
Men da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i
1920, udgjorde forsvarsanlægget pludseligt et problem.
Stillingen var vendt mod nord, og kunne dermed bruges af tyskerne
ved en eventuel generobring af Sønderjylland. Derfor
valgte Hærens Overkommando at få kortlagt de mange
bunkere for efterfølgende at sprænge dem i luften.
Sprængningerne
foregik perioden fra 1923 til 1926, og der blev virkelig gået
til stålet. I flere tilfælde blev der brug op
til 1.000 kg krudt i enkelt-sprængninger med gigantiske
brag til følge. Tyskernes bunkere var dog så
solidt bygget, at det ikke altid var nok til at få ødelagt
den solide jernbeton. Derfor kan man stadig over store dele
af Sønderjylland finde bunkers, der under 1. Verdenskrig
var en del af den tyske Sicherungsstellung Nord.
Sønderjyllands Amt har udgivet et informationshæfte
om Sikringsstilling Nord, og hvilke steder i landsdelen, du
kan finde bunkers. Desuden kan du på nedenstående
hjemmeside læse en mere detaljeret beskrivelse af hele
Sikringsstilling Nord og anlæggets historie. Læs
mere 
|
