Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Hærvejen
 

• Den krumme vej
  • Frøslevlejren

 
• Gejlå Bro og
  Bommerlund Kro
  • Oksekær
  • Povls Bro
  • Urnehoved Ting
  • Hjordkær
  • Rise Kirke
  • Røde-Kro
  • Vendersvold
  • Andholm Batteri
 
• Hærulf-stenen
  og Strangelhøj
 
• Immervad Bro








Hærulf-stenen og Strangelhøj

Hærvejens berømte runesten:

Et af de kulturhistoriske fyrtårne på Hærvejen i Sønderjylland er Hærulf-stenen et par kilometer nord for Hovslund Stationsby.

Runestenen et en af Danmarks mest berømte runesten, og masser af rejsende har beskrevet stenen i deres rejseberetninger fra Hærvejen. Ingen ved dog, hvem denne "Hærulfr" var, men hans eftermæle er ihvertfald sikret.

Hærulf-stenen har i nyere tid levet en omflakkende tilværelse. I 1864, da Sønderjylland blev tysk, blev stenen flyttet til Postdam nær Berlin, hvor den prøjsiske prins Friedrich Carl lod den opstille i parken ved sit jagtslot. Her stod den de næste 87 år, og først i oktober 1951 lykkedes det, at få Herulf-stenen tilbage på sin oprindelige plads - i øvrigt med hjælp fra den daværende borgmester i Vestberlin, Ernst Reuter, der selv stammende fra Nordslesvig.

Øst for rastepladsen ved Hærulf-stenen ligger en stor bronzealder-gravhøj med navnet Strangelhøj. Højen er især kendt for sin cirka to meter høje bautasten i det sydøstlige hjørne, der rager godt op i landskabet. Ifølge overleveringen vender stenen sig, når den lugter nybagt brød.

Der er en ganske flot udsigt ud over det flade landskab fra toppen af Strangelhøj, som der er adgang til via en 200 meter lang sti fra rastepladsen. Man kan blandt andet skimte nutidens hærvej, motorvej E45, der glider afsted i det fjerne.

Tekst og foto: Henrik Lange, Highways.dk








føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.