Hærvejens ældste og
mest berømte bro: Den gamle hærvejsbro over Immervad
er Hærvejens mest velkendte bro. Broen over det nu udtørrede
vandløb blev bygget tilbage i 1786, og dermed er Immervad
Bro også en af de første rigtige hærvejsbroer.
Før broerne blev bygget gik man
tværs gennem vandløb og åer, hvilket navnet
også afslører - vadestedet ved Immer, Immervad.
Immervad Bro er kendetegnet ved at være bygget af store
vandrette granitblokke. Det menes, at stenene til broen stammer
fra én og samme vandreblok. Det er den ændrede
vandstand i de sønderjyske åer, der har været
med til at "tørlægge" Immervad Bro.
Lidt vest for selve broen finder man gården Immervad,
der i gamle dage var en kendt kro. Kroens speciale var gule
ærter med stegt flæsk. Og der var masser af gæster
i krostuen i Hærvejens storhedstid. En gammel opgørelse
viser, at der på en gennemsnitsdag kunne passere mellem
700 og 800 okser forbi kroen. Det svarer til omkring 10 -
15 flokke af dyr.