Tivolis
sommersæson går fra midten af april til slutningen
af september. Siden 1994 har man desuden haft stor succes med
at holde julemarkeder fra midten af november og frem til jul.
Den gamle have er som nævnt udstyret med hele 115.817
kulørte pærer. Til gengæld har man ikke et
eneste neonrør, som er forbudte.
Den seneste store nyskabelse er rutchebanen Dæmonen,
der med 28 meters højde er Danmarks højeste
rutchebane. Rutchebanen har tre loops og kører rundt
med en hastighed på 77 kilometer i timen. Længden
er 564 meter - en tur tager 106 sekunder.
Skråt overfor Tivolis hovedindgang ligger Scala, der
blev åbnet som forlystelsescenter i efteråret
1989. Inden da husede bygningen FDB-varehuset Anva, som lukkede
i 1987.

Det nuværende Scala har levet en omskiftelig tilværelse
siden åbningen i 1989, og har blandt andet huset forretninger,
biografer og restauranter. Det har dog knebet med at give
Scala en homogen profil, så man kunne fastholde en trofast
målgruppe. Derfor valgte man i 2001 at lukke de øverste
etager i Scala og bygge dem om til hotel, så nu er der
kun restauranter og butikker i stueetagen.
Der har i øvrigt været forlystelsescenter ud
til Axeltorv siden begyndelsen af 1840'erne. Scalas storhedstid
var i perioden fra slutningen af 1920'erne og frem til 1953,
hvor National Scala lå på stedet med en blanding
af restaurationer, dansesteder og forlystelser.
Læs mere på:
www.tivoli.dk

www.scala-kbh.dk
|