 |
1,9 km fra Rådhuspladsen:

Den lave gule ejendom med det røde
tegltag på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej
er et hus, der for alvor har oplevet tidernes skiften gennem
sin mere end 200 årige historie. Huset er Vesterbros
ældste, og blev opført som Gjæstgiveri
i 1771.
Gjæstgiveriet var et af flere gæstgiverier
udenfor Københavns volde. Her kunne tilrejsende overnatte
i sikkerhed, hvis de først nåede frem til hovedstaden,
efter at byportene var blevet lukket.
|
| Op gennem 1800-tallet var der masser af liv omkring
Gjæstgiveriet, og mange af datidens kunstnere havde deres
gang på stedet. Det gjaldt blandt andet Peter Faber, forfatteren
til "Højt for træets grønne top",
hvis far en overgang havde smedeværksted i ejendommen.
Langt op i 1900-tallet servicerede Gjæstgiveriet de
rejsende på vej ind eller ud af København, men
efterhånden begyndte ejendommen at forfalde, og i begyndelsen
af 1980'erne stod huset tomt. I 1986 kom der atter liv i Sorte
Hest, da den danske BZ-bevægelse rykkede ind, og gjorde
stedet til deres hovedkvarter. I fire år holdt BZ'erne
stand mod ordensmagten, indtil politiet den 2. februar 1990
under voldsomme gadekampe ryddede huset, og gjorde det ubeboeligt.
Herefter var Sorte Hest dømt til nedrivning. En gruppe
borgere på Vesterbro ville det dog anderledes, og fik
stoppet nedrivningen. I stedet blev Sorte Hest restaureret
og ført tilbage til tidligere tiders storhed. I dag
kan man igen blive beværtet i Gjæstgiveriet, der
nu er blevet til en café med navnet Musik-Conditoriet.
Mere info på:
www.musik-conditoriet.dk
|