Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Hovedvej 1
 
• Valby Bakke -
  Damhussøen
 
• Valby Bakke
  • Søndermarken
  • Glasmuseet
  Cisternerne
  • Frederiksberg
  Slot
 

• Zoologisk Have
  og Zoo-tårnet

 

• Milesten

 
• Højhuset
  Domus Vista
 
• Ålholm Plads

 

• Rutebeskrivelse









Højhuset Domus Vista

4,4 km fra Københavns Rådhusplads:

Inspireret af Arne Jacobsens flotte resultat med SAS-hotellet ved Hovedbanegården og sen-60'ernes lyst til at bygge i højden og give København en karakteristisk skyline, gik arkitekt Ole Hagen i midten af 60'erne i gang med byggeriet af Domus Vista.

Udgangspunktet var at bygge en helt ny bydel på Frederiksberg med alle tilhørende servicefunktioner.

I 1969 stod byggeriet færdigt, og det var med sine 29 etager et imponerende højt bygningsværk. Domus Vista rummer 470 lejligheder og er godt 100 meter højt, og bygningen har stadig rekorden som Danmarks højeste beboelsesejendom.

De nederste etager i Domus Vista var oprindeligt indrettet som hotel med restaurant, selskabslokaler og værelser, og kigger man nærmere efter, kan man stadig godt fornemme den store hotelfoyer ved hovedindgangen i stueetagen. Hotellet lukkede allerede dog i begyndelsen af 70'erne, og i dag er Domus Vista udelukkende et lejlighedskompleks.

Ole Hagen var i øvrigt en meget benyttet arkitekt i 1960'erne og 70'erne, og han tegnede bl.a. også Lyngby Storcenter. For ikke latinkyndige skal det nævnes, at Domus Vista betyder "Huset med udsigt".

Tekst og fotos: Henrik Lange, Highways.dk




føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.