Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

Hovedvej 1
 
• Damhussøen -   Roskilde
 
• Vestvolden
  • Glostrup by
  • Røde Vejrmølle

 
• Vridsløselille
  Statsfængsel
 
• Wittrup Motel

 

• Hedehusene
 

• Hedelands
  Veteranbane

 

• Mindesten

 

• Hovedvej 1
  gennem Roskilde


 

• Rutebeskrivelse






Wittrup Motel i Albertslund

15,4 km fra Rådhuspladsen:

Wittrup Motel er et af Danmarks første moteller, bygget dengang hovedvej 1 var landets vigtigste hovedfærdselsåre. Motellet slog dørene op den 6. august 1955, og har sit navn efter et dansk ægtepar med efternavnet Wittrup, der var med til at åbne motellet. Reelt blev motellet dog drevet af en amerikanskfødt kvinde med navnet Sallie Zimmerhackel.

Wittrup Motel er bygget i klassisk amerikansk stil, og havde oprindeligt både amerikansk snackbar, grill-restaurant, pandekage-bod og ice-cream shop. I dag er de fleste af disse amerikansk inspirerede service-funktioner desværre forsvundet, men man kan stadig overnatte i et af de oprindelige motelværelser med skyde-vinduer - og naturligvis køre bilen op foran værelset i bedste amerikanske motel-stil.

Motellet på Roskildevej i Albertslund har i alt 60 dobbeltværelser med brusebad, toilet og ikke mindst tv, som ethvert motelværelse med respekt for sig selv skal have. I 1999 blev der bygget en ekstra værelsesfløj med 12 helt nyindrettede værelser. Men skal man opleve den ægte motelstemning, skal man naturligvis vælge et af de 48 oprindelige dobbeltværelser - der i øvrigt også er de billigste.

Har man planer om en overnatning, er det dog en god ide at reservere i forvejen. Motellet må ofte stille skiltet "No Vacancy" i vinduet - alt optaget. Wittrup Motel er nemlig fortsat meget populært - specielt blandt udenbys håndværkere, der sætter pris på at kunne have deres bil holdende lige uden for vinduet, så de kan undgå tyverier.

Book overnatning:
www.touristonline.dk

Wittrup Motel på nettet:
www.wittrupmotel.dk

Ekstra:
Klik på et foto og se det i stort format

Tekst og fotos: Henrik Lange, Highways.dk




føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.