43,4 km: Osted Kro
Osted Kro er en af de mange traditionelle gamle landevejskroer, som stadig ligger langs med hovedvej 1. Kroens historie kan føres helt tilbage til 1521, hvor Christian den Anden udstedte en forordning, der dekreterede, at der for hver anden mil skulle være en kro langs landevejen.

Osted Kro blev kongelig privilegeret i 1721, og havde som de fleste andre landevejskroer på den tid også ret til selv at brygge øl og brændevin.

Osted Kro har som så mange andre kroer været hærget af flere brande, ligesom kroens placering har ændret sig gennem tiden. Den nuværende røde kro-bygning er fra 1926. Ud over at tilbyde et godt måltid mad, har kroen også selskabslokaler og en nyere værelsesfløj til overnattende gæster.

Mere info på:
www.ostedkro.dk

Tekst og foto: Henrik Lange, Highways.dk