|
Banen udgik fra Ringsted, og krydsede her i Ortved hovedvej 1,
hvor der var et trinbræt. Herfra fortsatte banen videre til Frederikssund
over Hvalsø, og det var meningen, at banen skulle være fortsat helt
til Hillerød og Helsingør.
Men så langt nåede man aldrig. Selvom der faktisk var bygget broer
og dæmninger på strækningen mellem Frederikssund og Hillerød, så
besluttede man at nedlægge banen, inden den sidste etape blev taget
i brug. Derfor har der aldrig kørt tog direkte mellem Frederikssund
og Hillerød, selvom man stadigvæk kan se både broer og dæmninger
i landskabet mellem de to byer.
Tekst og foto: Henrik Lange,
Highways.dk
|