|
Hovedvej 1's rute mellem Ringsted og Slagelse
er nok kendt af mange bilister, for det var først i 1993,
at det sidste stykke af Vestmotorvejen over Sjælland blev
åbnet. De mange nedlagte tankstationer vidner da også om,
at det ikke er så mange år siden, at der var langt mere
trafik på strækningen end nu.
|
| Den gamle hovedvej 1 mellem Ringsted og Slagelse
var derfor gennem mange år en trafikal flaskehals, der havde
svært ved at klare presset fra de omkring 30.000 biler, der
i løbet af et gennemsnitsdøgn kørte på strækningen.
Et par af højdepunkterne på turen er blandt andet landevejsgrillen
Hos
morfar vest for Ringsted eller et besøg på den gamle
Texaco-tank
i Fjenneslev, som har haft samme indehaver i over
40 år. Desuden er Sjællands eneste rundkirke, Bjernede
Rundkirke, et besøg værd, og så bør man
også overveje en bytur i Sorøs
smukke midtby.
EKSTRA MATERIALE:
Radio-indslag om hovedvej 1 fra Korsør
til Sorø (4,50 min) 
Radio-indslag om hovedvej 1 fra Sorø
til Roskilde (4,45 min)
|