Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

København

 

• American   Carwash

 
• Assistens
  Kirkegården
 

• Drive In Bio

  • Flyvergrillen
  • Frederiksberg
 

• Kalvebodbroerne

 

• Kastellet

 

• Knippelsbro

 

• Kronprins   Frederiks Bro

 

• Langebro

 

• Langelinie

  • Strandvejen
  • Søerne

 
• Tankstation af
  Arne Jacobsen

 
• Vesterbro og
  Skydebanehaven
  • Wittrup Motel
  • Øresundsbroen








Flyvergrillen for enden af Amager Landevej

Helt ude for enden af Amager Landevej, hvor vejen ender ved en af Københavns Lufthavns landingsbaner, ligger en af Danmark mere specielle grillbarer, Flyvergrillen. Her kan man både få sulten stillet, og samtidig holde øje med starter og landinger i Københavns Lufthavn. Flyvergrillen har Danmarks bedste udsigt til landingsbanerne i Københavns Lufthavn.

Flyvergrillen kom til verden i april 1972 - i første omgang i form af et lille ishus på en ladvogn, der hver dag blev trukket ned for enden af Amager Landevej. Ishuset blev hurtigt et populært udflugtsmål, og efterhånden voksede omsætningen så meget, at man også begyndte at sælge pølser og hotdogs, og dermed var Flyvergrillen en realitet.

I dag er Flyvergrillen en fuldvoksen grillbar med egen udsigtsplatform, hvorfra man kan holde øje med de fleste startende og landende fly i Københavns Lufthavn. Derfor er stedet også rigtigt populært blandt de såkaldte spottere - folk, der har gjort det til deres hobby at skelne forskellige flytyper fra hinanden.

Indenfor i selve grillbaren har de mange flyfans hængt fotos af forskellige passagerfly op, og desuden hænger der modeller af passagerfly ned fra loftet. Vil man være helt up-to-date med flytrafikken, kan man naturligvis via tekst tv følge med i afgangs- og ankomsttiderne.

Den nuværende ejer har i øvrigt tilladelse til at udvide Flyvergrillen i op til 14 meters højde. Derfor kan de mange flyfans se frem til at få en endnu bedre udsigt over lufthavnen, når indehaveren på et tidspunkt får råd til at bygge en udsigtspavillon oven på den nuværende bygning. Flyvergrillen har åbent hver dag hele året rundt fra kl. 10.30. Dog holder man lukket juleaftensdag og 1. juledag samt nytårsaftensdag.

Tekst og fotos: Henrik Lange, Highways.dk


føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.