 |
Fæstningsanlægget Kastellet
på Østerbro er et af Nordeuropas bedst bevarede
fæstningsanlæg. Samtidig er de store voldanlæg
et af storbyens smukkeste åndehuller. I de senere år
er både bygninger og volde på Kastellet blevet
renoveret, og området er naturligvis fredet. Nærmeste
nabo til Kastellet er Esplanaden, der har navn efter det flade
område, der i sin tid var mellem fæstningsanlægget
og bebyggelsen.
|
|
Hoteller
i København med Hotels.com 
Parkér bilen eller cyklen ved Esplanaden, og gå
en tur rundt på det store voldanlæg, der er udstyret
med fem bastioner, hvor en række gamle kanoner understreger
Kastellets militære betydning i gamle dage.
Det var Christian den IV der i 1626 tog det første
spadestik til Kastellet, da han ville udbygge Københavns
voldanlæg. Han lod en skanse anlægge, der hvor
Kastellet ligger i dag. Den skulle beskytte København
fra søsiden. Frederik den III ville forstærke
skansen og efter svenskernes belejring af København
i 1658 -1660, blev den hollandske ingeniør Henrik Rüse
tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet
Frederikshavn, men er bedre kendt som Kastellet.
Hvis man går over broen fra Esplanaden og igennem Sjællandsporten,
der også kaldes Kongeporten, kommer man ind til det
indre af Kastellet, hvor de mange fredede bygninger ligger.
De gamle bygninger bruges i dag til administrative formål,
men det er stadig Forsvaret, som bor på Kastellet. Derfor
kan man også stadig møde soldater og andet militærpersonel
i fuld uniform.
Når man er kommet ind gennem Sjællandsporten,
kan man vælge at gå tværs gennem Kastellet
og ud af Norgesporten i den anden ende. Men det er også
muligt at gå op på de fem bastioner, og følge
voldanlægget hele vejen rundt. Undervejs vil man kunne
møde får, der går rundt på skråningerne
og holder græsset nede.
Mange københavnere benytter den grønne oase
til at gå ture eller motionere samtidig med, at de nyder
den fantastiske udsigt fra voldanlægget til Københavns
havn. Herfra kan man blandt andet se Den Lille Havfrue fra
en ny vinkel, hvis der ellers ikke er for mange turister på
Langelinie.
Der knytter sig en særlig tradition for at gå
tur på volden Store Bededagsaften - den fjerde fredag
efter påske. Hvert år lægger masser af københavnere
vejen forbi Kastellet på Store Bededags aften, hvor
der er udskænkning af te og servering af varme hveder.
Apropos
brød, så havde Kastellet tidligere eget bageri
med tilhørende møller, hvor kornet blev malet
til mel. På den måde var Kastellet selvforsynende
med brød - en praktisk foranstaltning i tilfælde
af, at man var belejret i længere tid. I dag er der
kun en enkelt mølle tilbage på Kastellet, der
står smukt placeret tæt ved den gamle voldgrav.
Møllen er dog ikke længere i drift.
Ekstra:
Klik
på et foto og se det i stort format 
|
Sponsoreret link: