Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

København

 

• American   Carwash

 
• Assistens
  Kirkegården
 

• Drive In Bio

 

• Flyvergrillen

  • Frederiksberg
 

• Kalvebodbroerne

 

• Kastellet

 

• Knippelsbro

 

• Kronprins   Frederiks Bro

 

• Langebro

  • Langelinie
  • Strandvejen
  • Søerne

 
• Tankstation af
  Arne Jacobsen

 
• Vesterbro og
  Skydebanehaven
  • Wittrup Motel
  • Øresundsbroen







Langelinie og Langelinie-kajen

Langelinie er en oplagt destination, hvis man vil ud på en lille søndagstur i bil - hvad de fleste Københavns bilister for længst har fundet ud af. Den cirka halvanden kilometer lange Langelinie-kaj lægger hver søndag asfalt til adskillige eksotiske biler og motorcykler, der cruiser op og ned langs kajen, hvor de store krydstogtsskibe også lægger til.

Langelinie og selve Langeliniekajen kom til verden i forbindelse med byggeriet af Frihavnen i 1894. Inden da havde København haft en strandpromenade mellem Kastellet og Øresund, men den forsvandt da man byggede Frihavnen. Som erstatning for den gamle promenade, blev den nuværende Langelinie-promenade bygget langs med Frihavnens østmole, hvorfra man kan nyde udsigten ud over havneløbet og de mange krydstogtsskibe.

Nede under selve promenaden kan man finde en lang række souvenir- og tøjbutikker til at servicere de mange krydstogtsturister, der ofte kun har en halv eller hel dag til rådighed i København, inden de sejler videre til næste by.

En "rigtig" tur langs Langelinie fuldendes med en stor is ved kiosken for enden af Langeliniekajen. Det lille fyrtårn og molen på fotoet til venstre er desværre blevet fjernet for at gøre indsejlingsforholdene til den nordlige del af havnen bedre. Det lille fyrtårn vil dog blive genopstillet for enden af Langelinie på en ny mole. Fra 2005 skal DFDS's Oslo-færger sejle fra denne del af Københavns Havn, da de nuværende færgeterminaler ved Toldbodgade skal rives ned for at give plads til Det Kongelige Teaters nye skuespilhus.

Når man alligevel er i området, kan man overveje at gå en tur forbi en af de største internationale turist-seværdigheder i København, Den lille havfrue og den tilhørende Langelinie-pavillion. Den oprindelige Langelinie-pavillion fra 1902 blev i øvrigt sprængt i luften af danske nazi-sympatisører i 1944. Den nuværende bygning er fra 1952.

Blandt de øvrige attraktioner ved Langelinie er også Gefions Springvandet, der er Københavns største monument og springvand. En række utætheder gør dog, at springvandet indtil videre er tørlagt og under reparation. Desuden kan man se en lang række kunstværker og monumenter langs Langelinie. På den anden siden af havnen har man Holmen med den gamle mastekran.

Læs også:
Portræt af Kastellet

Ekstra:
Klik på et foto og se det i stort format

Tekst og fotos: Henrik Lange, Highways.dk


føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.