Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Hovedvej 1
Hærvejen
København
Kør-selv strande
På tomlen

 

Highways.dk


 

København

 

• American   Carwash

 
• Assistens
  Kirkegården
 

• Drive In Bio

 

• Flyvergrillen

  • Frederiksberg
 

• Kalvebodbroerne

 

• Kastellet

 

• Knippelsbro

 

• Kronprins   Frederiks Bro

 

• Langebro

 

• Langelinie

  • Strandvejen
  • Søerne

 
• Tankstation af
  Arne Jacobsen

 
• Vesterbro og
  Skydebanehaven
  • Wittrup Motel
  • Øresundsbroen






Portræt af Strandvejen nord for København

Strandvejen nord for København er uden tvivl københavnernes mest populære søndags-destination. Hver weekend hele året rundt kan man opleve masser af eksotiske biler og motorcykler, der cruiser frem og tilbage på kyststrækningen mellem Hellerup og Klampenborg. Der er her man kører op, hvis man gerne vil ses, eller har noget, som skal vises frem.

Strandvejen starter i princippet i Hellerup, og følger Sjællands østkyst hele vejen til Helsingør. Men når man til daglig taler om Strandvejen, så tænker de fleste på den del af Strandvejen, som går langs med kysten fra Hellerup til Klampenborg. Det er her, at man finder nogle af de største seværdigheder på Strandvejen - specielt hvis man er i bil. Det gælder fx arkitekten Arne Jacobsens tankstation fra 1938, der ligger ud til Strandvejen ved Skovhoved Havn.

Kyststrækningen af Strandvejen fra Hellerup til Bellevue - der officielt hedder Kystvejen og ikke som mange tror, Strandvejen - blev anlagt fra 1935 til 1938. Det skete for at få den stærkt stigende trafik udenom de gamle landsbyer ved kysten, Skovshoved og Tårbæk.

Samtidig med, at den nye kystvej blev anlagt, lagde man også grundstenene til nogle af nutidens store seværdigheder. Den unge arkitekt Arne Jacobsen nøjedes ikke med at tegne tankstationen ved Skovhoved, men satte i høj grad sit fingeraftryk på store dele af Strandvejen med byggeriet af boligkomplekset Bella Vista og det nuværende Bellevue Teater - begge dele opført i Arne Jacobsens velkendte funktionalistiske stil.

Et andet af Strandvejens pejlemærker, er statuen af polarforskeren Knud Rasmussen, der spejder ud over Øresund. Statuen, der rager 6 meter op i luften, er lavet af billedhuggeren Povl Søndergård, og blev opstillet i 1963.

En tur ud ad Strandvejen er stort set hele året rundt en behagelig oplevelse, men Strandvejen folder sig naturligvis først rigtigt ud på en rigtig varm sommerdag, hvor badegæsterne slås om hver en kvadratmeter på Bellevue Strand.

Læs også:
Portræt af Arne Jacobsens tankstation

Tekst og fotos: Henrik Lange, Highways.dk


føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.