|
Tankstationen er bygget i Arne Jakobsens velkendte funkis-stil,
og er især kendt for sin paddehat, der skærmer
de tankende bilister mod regn og blæst. Desuden er selve
bygningen beklædt med hvide klinker hele vejen rundt,
og på fronten finder man det store karakteristiske ur.
Den helt specielle bygning er i dag fredet i klasse A - vistnok
som den eneste tankstation i Danmark. Tankstationen fik i
2002 en gennemgående renovering, så den i dag
fremstår som ved åbningen i 1938. Oprindeligt
var det i øvrigt Texaco, der var bygherre på
byggeriet, og man kan stadig tanke bilen op i Arne Jacobsens
omgivelser. Det er dog forlængst slut med at blive serviceret
af den klassiske tankpasser, så i dag må man nøjes
selvbetjening på den nuværende UnoX-tank.
Mens man tanker bilen op, kan man passende sende ungerne
ind i den lille isbod, der nu er flyttet ind i den oprindelige
servicebutik. Her kan man i sommerhalvåret købe
nogle af Strandvejens bedste isvafler.
Læs også:
Portræt
af Strandvejen 
|