Highways.dk

• Hoteller

• Færgeruter

• Flybilletter

• Biludlejning

• Rejsebøger

Der er heldigvis aldrig langt til den nærmeste kro i Danmark, og den danske tradition med kongeligt priviligerede kroer langs de gamle landeveje er et stykke unikt dansk kulturhistorie.

Der findes dog mange andre kroer end lige de "kongelige", og niveauet og stilen varrierer fra kro til kro. Her er et overblik over Danmarks kroer og dansk krokultur, samt mulighed for at booke overnatning på danske kroer og hoteller.

Kryb-i-ly-Kro ved Taulov mellem Middelfart og Kolding var tidligere med i Danske Kroer og Hoteller, men er nu blevet en del af Best Western hotelkæden. Mogenstrup Kro ved Næstved er blevet en del af First Hotels kæden, og er ved at gennemgå en totalrenovering - bl.a. med en ny wellness afdeling.

De fleste af Danmarks kroer står udenfor de store kæder. Det gælder fx Den gamle Grænsekro i Sønderjylland ved Christiansfeld lige på den gamle dansk-tyske grænse indtil 1920. Det samme gælder flere af kroerne langs den gamle Hovedvej 1, bl.a. Osted Kro syd for Roskilde, Christian den Sjette Overdrevskro ved Ringsted og Krebshuset ved Sorø, som H.C. Andersen har frekventeret. Også Langeskov Kro på Fyn og Endrup Kro ved Esbjerg ligger på Hovedvej 1.

Kroer i de luxe segmentet
Falsled Kro ved Faaborg på Sydfyn er et af de ypperste eksempler på dansk krokultur tilsat gourmetmad i Michelin-klassen. Billigt er det dog ikke, men der kan ikke sættes en finger på oplevelsen. I samme klasse er Henne Kirkeby Kro ved Vesterhavet, hvor gastronomien også er i absolut international topklasse.

De kongeligt priviligerede kroer
Ved anlæggelsen af hovedlandevejene gennem Danmark i 1700 og 1800-tallet blev det fra kongelig side besluttet, at der skulle ligge en kro for hver cirka anden mil - eller 15 kilometer. Det er var den afstand, man med rimelighed mente, at en rytter kunne tilbagelægge inden han skulle skifte hest - eller i det mindste give sig selv og hesten et hvil - før han kunne fortsætte sin videre færd.

Det er denne gamle regel, der er den væsentligste årsag til, at der aldrig er voldsomt langt mellem kroerne langs de danske landeveje og hovedveje. Flere af de kongeligt priviligerede kroer har udviklet sig til luksuriøse hoteller med gourmetmad og måske endda wellness på menukortet - mens mange andre danske kroer stadig leverer den klassiske krooplevelse med et godt solidt måltid med og en god seng at sove i. Nogle kroer har helt droppet overnatningen, og nøjes med et velfungerende køkken.

Kroer langs Hærvejen
Ikke mange kroer kan prale af at have lagt navn til en hel by, men hærvejskroen Røde-Kro i Sønderjylland har givet navn til den sønderjyske stationsby. Røde-Kro er ikke overraskende malet rød, hvilket skyldes kroens placering ved Rødåen. Røde-Kro har i forskellige skikkelser ligget ud til Hærvejen siden 1600-tallet.

Da den jyske længdebane fra Kolding til Flensburg blev anlagt i midten af 1800-tallet, blev det besluttet, at stationen tæt ved kroen skulle hedder Rødekro, og dermed var stationsbyens navneskæbne beseglet. Mere om Røde-Kro

Hærvejen byder på mange andre spændende kroer, fx Bov Kro ved Padborg, Bække Kro nord for Vejen, Harresø Kro ved Billund og Niels Bugges Kro ved Hald Sø syd for Viborg. Også syd for grænsen ligger der såmænd kongeligt priviligerede hærvejskroer fra dengang Sydslesvig var dansk, bl.a. Historischer Krug i Oversø syd for Flensburg.

Og så er der de hærvejskroer, som for længst har lukket og slukket, fx Bommerlund Kro tæt ved den dansk-tyske grænse, hvor man frem til 1864 kunne nyde den berømte Bommerlund snaps. Læs mere om Bommerlund Kro

Hvidsten Kro
Mens de kongeligt priviligerede kroer med adskillige hundrede år på bagen i sagens natur har masser af historie, rager enkelte kroer så højt op i kulturlandskabet, at de lige skal nævnes særskilt.

Det gælder fx Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers. Under 2. verdenskrig var kroejer Marius Fiil fra Hvidsten Kro en af de væsentligste aktører i den berømte modstandsgruppe Hvidsten Gruppen, der i 1943-44 var modtagegruppe for en stribe engelske nedkastninger til modstandsbevægelsen. Men 11. marts 1944 blev Marius Fiil og resten af Hvidsten Gruppen taget af Gestapo, og de i alt otte mænd i gruppen blev henrettet i Ryvangen den 29. juni 1944. Efter befrielsen blev de otte urnegrave flyttet fra Ryvangen til Hvidsten Kro - der hvor mindestenen om de otte mænd står i dag.

Hvidsten Kro er i dag stadig en klassisk landevejskro med stråtag og lavt til loftet i den gamle skænkestue, hvor bl.a. Hvidsten Gruppen fejrede deres vellykkede nedkastninger under besættelsen. Der er også mulighed for overnatning på Hvidsten Kro. www.hvidstenkro.dk

Af Henrik Lange, Highways.dk