Hoteller Kroer Færgeruter Forlystelsesparker Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Færger
København
Hærvejen
Kunst og Kitsch
2. Verdenskrig
Udsigtstårne
Bilstrande
Blafning

 

Highways.dk


 

Kroer i Danmark
 


• Agerskov Kro

 

• Blommenslyst Kro

 

• Bromølle Kro

 

• Falsled Kro

 

• Gamle Grænsekro
  Christiansfelt

 

• Gram Gamle Kro

 

• Henne Kirkeby Kro

  • Hovborg Kro
 

• Hvalpsund
  Færgekro

 

• Kongensbro Kro

 

• Kryb-i-ly Kro

 

• Låsby Kro

 

• Menstrup Kro

 

• Molskroen

 

• Munkebo Kro

 

• Norsminde Kro

 

• Nørre Vissing Kro

 

• Rold Gammel Kro

 

• Rudbøl Grænsekro

 

• Rødvig Kro

 

• Sallingsund
  Færgekro

 

• Schackenborg
  Slotskro

 

• Sdr. Hostrup Kro

 

• St. Binderup Kro

 

• Tambohus Kro

 

• Tyrstrup Kro

 

• Aalbæk Gamle Kro





Hovborg Kro - stråtækt idyl tæt på Legoland

Hovborg Kro er kendt for sit gode køkken, sin egen import af italienske vine og ikke mindst beliggenheden tæt på Legoland og Lalandia i Billund og Givskud Zoo Løvepark.

Historien om Hovborg Kro er historien om de mange kroværter, der tog aktivt del i lokalsamfundet og fik sat gang i diverse projekter til gavn for hele lokalområdet. I dag er Hovborg Kro en moderne kro, men med masser af respekt for sin historie.


Book overnatning på Hovborg Kro

Hyggelig kroidyl tæt ved Billund
Hovborg Kro nær Billund lufthavn er dansk landsbyidyl, når det tager sig bedst ud. Den oprindelige gamle krobygning er en smuk stråtækt gårdbygning, der udgør den ene side i en firelænget gård, hvor de i de øvrige længer er indrettet værelser, køkken og ikke mindst moderne kursusfaciliteter, som er indrettet i en tidligere kostald.

Hvis du savner inspiration eller har lyst til at fiske, løber Holme Å bogstaveligt talt lige gennem den park, der er indrettet i kroens baghave. I den nærliggende Klelund Dyrehave kan du desuden opleve store flokke af krondyr.

Værten på Hovborg Kro var iværksætter
De første omtaler af Hovborg Kro dukker op i lokalhistorien omkring 1750, og den nuværende hovedbygning blev opført i 1790. Dengang var området præget af det tørre hedelandskab, og befolkningen var fattige, landbruget stort set ikke eksisterende og handelen meget sporadisk.

Det ændrede sig over århundrederne, hvilket til dels skyldes skiftende kroejeres engagement i lokalområdet. I midten af 1800-tallet satte Hovborg Kros vært skub i købmandshandelen og var desuden initiativtager til Hovborg Plantage - med det resultat, at skovrejsningen kom i gang langt tidligere på denne del af den jyske hede end andre steder. En senere krovært var den første, som begyndte at dyrke roer, ligesom han byggede områdets første vandmølle.

Egen import af italienske vine
På samme måde er Hovborg Kro i dag frontløber - dog på det gastronomiske og økologiske område snarere end på det landbrugsmæssige. Således har Hovborg Kro været med til at sætte det danske køkkens kvaliteter og råvarer på menukortet igen, ligesom værtsparrets store interesse for vin har betydet, at de i dag importerer en del af vinkortets vine direkte fra en anerkendt vinbonde fra Valpolicella i Italien.

Tæt på både Legoland, Lalandia og Givskud
Hovborg Kro ligger ideelt, hvis du vil nyde Midt- og Vestjylland - uanset om det er med eller uden børn. Legoland og Lalandia i Billund ligger kun godt 20 kilometer syd for Hovborg Kro, og også Givskud Zoo Løvepark ligger inden for rimelig rækkevidde. Hovborg Kro sælger særlige sommerpakker, der inkluderer to overnatninger med middage og morgenmad samt entrebilletter til Legoland.

Hovborg Kro har i alt 51 værelser, hvoraf 30 værelser er ikke-ryger værelser og fire er allergiværelser. Alle værelser er udstyret med eget bad, toilet, tv og radio. Og den tidligere kostald er som nævnt indrettet til kursuscenter.

Book overnatning på Hovborg Kro

Af Jakob Fallhof, Freelancejournalist
Foto: Danske Kroer og Hoteller




føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2012 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.