Book
overnatning på Hvalpsund Færgekro
Kongeligt priviligeret kro med lang historie
Som mange af de danske kroer, kan Hvalpsund Færgekro
se tilbage på en århundredelang historie, som
ifølge de lokalehistoriske eksperter begyndte, da krostuen
slog dørene op for første gang i 1532.
Den kro, man indlogerer sig på i dag er fra 1913, hvor
den daværende krovært Christian Holm byggede kroen
op på ny. Da han gik på pension overtog sønnen
Hvalpsund Færgekro, og sådan er det gået
generation efter generation lige til i dag, hvor kroværten
Peder Holm Pedersen er femte generation, der tager imod gæster.
Udsigt til palmestrand ved Limfjordens bredder
Som gæst på Hvalpsund Færgekro får
man valuta for pengene. Kroen har 28 store og flotte værelser,
som alle er udstyret med bad, toilet, tv, telefon og trådløst
internet. Men det bedste er den fantastiske udsigt over Limfjorden.
Hvalpsund Færgekro ligger et stenkast fra Limfjordens
palmestrand, hvor 90 palmer skaber en sydlandsk og sfærisk
stemning på den hvide sandstrand. Det ligefrem skriger
efter en strandstol og en Piña Colada.
Godt, solidt dansk krokøkken
Køkkenet på Hvalpsund Færgekro hører
til blandt de traditionelle krokøkkener. Her får
man god, veltilberedt uden for mange dikkedarer. Man kan kort
sagt være sikker på at, man kan spise sig mæt
i de veltilberedte retter, som stammer fra det klassiske franske
og danske køkken. Filosofien bag maden er, at gode
råvarer, kærlig tilberedning og modet til at give
de klassiske retter et tvist, skaber spiseoplevelser af høj
klasse.
Hvalpsund Færgekro ligger på den såkaldte
Snapserute, et samarbejde mellem en række kroer og hoteller
rundt om Limfjorden. Der er derfor garanti for, at udvalget
af snapse er ganske stort, hvis du ønsker at få
en lille en til din frokost, når du kommer til Hvalpsund
Færgekro.
Du kan tage færgen til Hvalpsund
Området omkring Hvalpsund Færgekro byder på
en lang række seværdigheder. Eksempelvis Stenaldercenteret
Ertebølle, som giver et indblik i jæger-samler
kulturen for 7.000 år siden. Området blev verdensberømt
efter National-museets udgravninger i 1890'erne, og lagde
navn til Ertebøllekulturen og ikke mindst begrebet
køkkenmødding, som i dag bruges af arkæologer
i hele Europa.
Navnet Hvalpsund Færgekro skyldes i øvrigt,
at kroen kun ligger et stenkast fra Hvalpsundfærgens
færgeleje. Hvalpsundfærgen
forbinder Sundsøre i Salling med Hvalpsund i Himmerland,
og turen over sundet tager 10 minutter.
Book
overnatning på Hvalpsund Færgekro

Af
Jakob Fallhof, Freelancejournalist
Foto:
Danske Kroer og Hoteller
|