Book
overnatning på Kongensbro Kro
Kanonkugler i murværket
Den første Kongensbro Kro blev indviet i 1663, og siden
da har der stort set ubrudt ligget en kro på stedet.
Den nuværende bygning er fra 1949, men hvis omgivelserne
kunne tale, ville de have mange historier at byde på.
Det får man et bevis på, når man går
ind af indgangsdøren, hvor der sidder to kanonkugler
i murværket. De stammer fra den dansk-slesvig holstenske
krig i 1849, hvor Kongensbro Kro lå lige i skudlinien
for de tyske kugler.
Tre generationer hjælper til på kroen
I dag beværtes man af tredje generation af familien
Andersen - men man kan faktisk hilse på alle tre generationer,
som de fleste dage er til stede på kroen for at hjælpe
til. Fra første generation vil nogle måske genkende
Else Andersen, som skrev flere kogebøger. Hendes pointe
var, at kromad er god mad - som der faktisk stod på
forsiden af den første bog. Og den tradition har de
ført videre på Kongensbro Kro, som er kendt for
såvel de gode, traditionelle, danske retter som det
moderne franskinspirerede køkken.
Gudenåen risler forbi i baghaven
Kongensbro Kro har 15 dobbeltværelser, alle udstyret
med bad, toilet, fladskærmstv og ikke mindst udsigt
til den hyggelige krohave og Gudenåen i baghaven. Åen
byder på gode fiskemuligheder, og det er også
meget populært at tage på kanotur. Når man
så træt vender hjem om aftenen, kan du nyde tiden
før middagen med at slappe af i den hyggelige pejsestue.
Kongensbro Kro har også kursusfaciliteter i en nyrenoveret
gammel købmandsgård, indrettet med AV-udstyr
og internet. Der er fem mødelokaler, hvor det største
kan rumme 40 personer. I pauserne kan man bestille forfriskninger
fra kroen - eller hente inspiration i en spadseretur i de
smukke omgivelser.
Trafikalt knudepunkt gennem tiderne
Kongensbro Kro ligger omtrent halvvejs mellem Århus
og Viborg og halvveje mellem Silkeborg og Randers, og er dermed
et godt udgangspunkt for ekspeditioner ud i det centrale Midtjylland.
Navnet Kongensbro stammer fra den bro, der i gamle dage førte
landevejen over Gudenåen. Kongensbro ligger stadig ved
et trafikalt knudepunkt, da både hovedvej 26 (Århus-Viborg)
og hovedvej 46 (Silkeborg-Randers) krydser hinanden ved netop
Kongensbro. Kongensbro Kro har været kongeligt priviligeret
landevejskro siden 1853.
Book
overnatning på Kongensbro Kro 
Af
Jakob Fallhof, Freelancejournalist
Foto:
Danske Kroer og Hoteller
|