Book
overnatning på Låsby Kro
Traditionsrig landevejskro
Danmark har en stolt tradition for gode og traditionsbevidste
landevejskroer, og en af dem, der bør fremhæves
i denne sammenhæng er Låsby Kro mellem Silkeborg
og Århus. Kroen blev kongeligt privilegeret i 1734,
og siden da har der været kro på grunden. Det
skyldes ikke mindst beliggenheden på den østjyske
handelsrute, som tidligere gjorde kroen til at naturligt stop
for købmænd, handelsrejsende og andre, der var
på farten.
Antiksuiter til de nygifte brudepar
I dag er Låsby Kro en moderne kro, hvor man tager traditionerne
alvorligt, men dog ikke er bange for at forny sig. Således
står Låsby Kro bag en række musikarrangementer
med populære danske bands fra dansktoppen.
Låsby Kro har i alt 42 værelser i flere forskellige
niveauer, lige fra klassiske standardværelser til VIP
værelser - og sågar såkaldte antiksuiter.
Alle værelser er udstyret med toilet, bad, telefon,
tv og minibar. Alle antikværelser enten placeret i det
tidligere bageri eller i et bindingsværkshus ved siden
af kroen, der lokalt kaldes 'e bindstouw'. Disse værelser
er især populære ved bryllupper på grund
af deres romantiske og gammeldags stemning.
Mormor står i køkkenet
På Låsby Kro har man sendt mormor ud i køkkenet
for at stå for maden. Ihvertfald er krokøkkenet
på Låsby Kro kendt som Mormors Køkken,
der laver god solid kromad med afsæt i danske traditioner.
Især er buffeten fra Mormor Køkken populær,
der også leveres ud af huset som diner transportable.
Det er især det voksne publikum, der gæster Låsby
Kro - gerne på et weekendophold, hvor der også
er musik på kroen - typisk med dansktop navne som Bjørn
& Okay, Kandis, Fede Finn & Funny Boys og Rocking
Ghosts, hvor der er rige muligheder for at få sig en
svingom.
Strategisk placering mellem Århus og Silkeborg
Som de fleste landevejskroer ligger også Låsby
Kro ganske godt placeret på landkortet. Der er 19 kilometer
til Silkeborg, hvor klassiske seværdigheder som en sejltur
på Silkeborg Søerne med Hjejlen (der fylder 150
år i 2011), snupper en tur op på toppen af Himmelbjerget,
prøve labyrinter i Labyrinthia
syd for Silkeborg - eller måske beundre den verdenskendte
COBRA-maler Asger Jorns malerier og skulpturer på det
nyindretttede Museum Jorn. Ferskvandscentret Aqua er en oplagt
mulighed for børnefamilier med masser af gerne se,
røre og føle-udstillinger og en tilhørende
vandlegeplads.
Vender du i stedet blikker mod den jyske hovedstad i øst,
ligger Århus og frister med sine mange tilbud som fx
Den Gamle By, Tivoli Friheden og Kunstmuseet Aros med den
islandske kunstner Olafur Eliassons nye regnbue på toppen.
Andre oplevelser kunne være koncerter i Musikhuset,
et besøg på Kvindemuseet (hvor mænd også
er velkomne) eller et besøg på Besættelsesmuseet
i Århus, det jyske svar Frihedsmuseet
i København. Derudover ligger Låsby Kro også
i fornuftig køreafstand fra Randers og Randers Regnskov.
Book
overnatning på Låsby Kro 
Af
Jakob Fallhof, Freelancejournalist
Foto:
Danske Kroer og Hoteller
|