Hoteller Kroer Færgeruter Forlystelsesparker Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Færger
København
Hærvejen
Kunst og Kitsch
2. Verdenskrig
Udsigtstårne
Bilstrande
Blafning

 

Highways.dk


 

Kroer i Danmark
 


• Agerskov Kro

 

• Blommenslyst Kro

 

• Bromølle Kro

 

• Falsled Kro

 

• Gamle Grænsekro
  Christiansfelt

 

• Gram Gamle Kro

 

• Henne Kirkeby Kro

 

• Hovborg Kro

 

• Hvalpsund
  Færgekro

 

• Kongensbro Kro

 

• Kryb-i-ly Kro

 

• Låsby Kro

  • Menstrup Kro
 

• Molskroen

 

• Munkebo Kro

 

• Norsminde Kro

 

• Nørre Vissing Kro

 

• Rold Gammel Kro

 

• Rudbøl Grænsekro

 

• Rødvig Kro

 

• Sallingsund
  Færgekro

 

• Schackenborg
  Slotskro

 

• Sdr. Hostrup Kro

 

• St. Binderup Kro

 

• Tambohus Kro

 

• Tyrstrup Kro

 

• Aalbæk Gamle Kro





Menstrup Kro - mad, traditioner og revy

Som gæst på Menstrup Kro ved Næstved nyder du stedets historie og traditioner i behagelige moderne omgivelser. Og så er Menstrup Kro kendt for sin årlige efterårsrevy.

Menstrup Kros lange historie ses allerede ved ankomsten, da den gamle hovedbygning er opført i bindingsværk. Men de gamle traditioner går hånd i hånd med kravene til en moderne kro med bl.a. indendørs swimmingpool - og nyanlagt urtehave med frugttræer, hvorfra flere af kroens råvarer kommer fra.


Book overnatning på Menstrup Kro

Klassisk kro med moderne faciliteter
Menstrup Kro syd for Næstved kan føre sin historie mere end 200 år tilbage i tiden. Det borger naturligvis for en vis form for kvalitet - en kro overlever simpelthen ikke så længe, uden at have noget at byde på i form af kvalitet, komfort, værtskab og beliggenhed. I løbet af den seneste generation har værterne opgraderet og udvidet Menstrup Kro, så den i dag tilbyder værelser med alle moderne bekvemmeligheder og en række konferencelokaler med tilhørende faciliteter. Menstrup Kro har også som en af ganske få danske kroer egen indendørs swimmingpool.

Populær efterårsrevy på Menstrup Kro
Det vigtigste og mest kendte tiltag er dog nok den årlige efterårsrevy, som i løbet af kort tid har etableret sig som en af de mest populære på Sjælland. Hvert år valfarter tusinder af mennesker til Menstrup Kro, for at opleve løjerne fra scenen, mens de nyder den særlige revy-menu. Kroen tilbyder også pakker til en fordelagtig pris bestående af revy, menu, overnatning i dobbeltværelse og morgenmad.

På den kulinariske front har Menstrup Kro for nylig etableret egen frugthave med æbletræer, nøddebuske og kirsebær-træer samt en urtehave med krydderurter og spiselige blomster, og råvarerne herfra indgår nu i kroens menuer.

Strategisk fin placering på Sydsjælland
Der er flere gode muligheder for ekspeditioner rundt på Sydsjælland og Lolland-Falster, når man er gæst på Menstrup Kro. Det gælder ikke mindst, hvis man har børn med. Man kan eksempelvis tage en tur til det nærliggende Bon-Bon Land i Holme-Olstrup, som byder på masser af forlystelser til legebørn i alle aldre.

Gavnø Slot sydvest for Næstved er det mere kultiverede alternativ med sin imponerende 8 hektar store slotspark, der er kendt for sin mangfoldighed af blomster og rekreative udfoldelsesmuligheder for børn i alle aldre - foruden selve slottet med sin store malerisamling og eget slotsbryggeri. Karrebæksminde er en oplagt bademulighed på en varm sommerdag.

Knuthenborg Safaripark på Lolland er også en mulighed på en heldagsudflugt, hvor du kan møde næsehorn, zebraer og andre afrikanske savannedyr i næsten naturlige omgivelser. På Menstrup Kro kan du købe en fællesbillet til Bon-Bon Land, Gavnø Slot og Knuthenborg, der giver en god rabat.

Golfophold med golfskole
Et af de seneste led i Menstrup Kros ambition om at følge med tiden er, at man nu arrangerer golfophold, hvor de rutinerede kan spille løs, mens de mindre rutinerede øver sig på golfskolen, hvor de år undervisning af rutinerede undervisere. Golfopholdene arrangeres i samarbejde med Danske Hoteller, som er en landsdækkende hotelkæde bestående af 12 kroer og hoteller.

Book overnatning på Menstrup Kro

Af Jakob Fallhof, Freelancejournalist
Foto: Menstrup Kro




føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2012 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.