Hoteller Kroer Færgeruter Forlystelsesparker Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Færger
København
Hærvejen
Kunst og Kitsch
2. Verdenskrig
Udsigtstårne
Bilstrande
Blafning

  Highways.dk

 


Rejsebøger

 


• Nordjylland

 

• Vestjylland

 

• Østjylland

 

• Sønderjylland

 

• Fyn og øerne

 

• København

 

• Sjælland

 

• Lolland-Falster

 

• Bornholm

 

• Andre danske øer

 


• Kør-selv ferie

 

• Aktiv ferie

 

• Nyere historie

 

• Rejsebeskrivelser

 


• Vej- og landkort
  over Danmark

 


• Færdselskort
  Danmark 1:200.000

 

• Kraks Vejkort
  Danmark 2008

 

• Det levende
  Danmarkskort

 

• Motorvej 2009

 

• Topografisk Atlas
  Danmark 1:100.000

 


• Vej- og landkort
  over Europa

 


• Alle bogtitler
  om Danmark









Anmeldelse: Det levende Danmarkskort

Det levende Danmarkskort er Kort & Matrikelstyrelsens bud på en interaktiv guide til den eventyrlystne turist i Danmark. Her kan man på CD-rom begive sig rundt i alle afkroge af Danmark og få information om seværdigheder, overnatning, fakta om Danmark samt en del mere. I alt findes der 14 hovedtemaer og en lang række undertemaer om alt hvad turisten kan ønske sig at vide om Danmark.

Udgangspunktet for Det levende Danmarkskort er Kort & Matrikelstyrelsens detaljerede Danmarkskort. På CD-rommen kan man vælge mellem fire forskellige Danmarkskort i hver deres målestoksforhold, afhængig af hvilken detaljeringsgrad man ønsker. Det mest detaljerede kort er Danmarkskortet i 1:50.000. Her kan man se hver enkelt staldbygning ude på landet.

Det levende Danmarkskort er som nævnt bygget op omkring 14 forskellige hovedtemaer, der har en række undertemaer. Fx kan man under hovedtemaet Seværdigheder vælge mellem fem forskellige underpunkter: Dyreparker og akvarier, Haver og parker, Kirker, Museer samt Slotte og herregårde.

En af de store styrker ved CD-rommen er den indbyggede søgefunktion. Her kan man søge på alle kendte stednavne i Danmark og være sikker på, at CD-rommen finder lokaliteten til én.

CD-rommen indeholder også en ruteplanner. Ved at markere et start og et slutpunkt kan man beregne afstand og bedste rute mellem de to punkter. Det er dog lidt omstændeligt at sidde og markere kortet med de små knappenåle, og mange vil nok foretrække at bruge en online-ruteplanner i stedet, hvor man blot skal indtaste en start- og slut-lokalitet, hvorefter ruteplanneren så beregner både afstand og kommer med et forslag til en rute.

Desuden skal man være klar over, at mange af CD-rommens 4000 beskrivelser af seværdigheder, overnatningssteder med mere kun er beskrevet med ganske få linier. Og mange steder får man kun de mest faktuelle oplysninger som fx adresse og telefonnummer. Det levende Danmarkskort fungerer altså bedst som inspiration til ture ud i Danmark, men er ikke specielt velegnet til baggrundsresearch. Titlen Det levende Danmarkskort skal i øvrigt tages ganske alvorligt: Ud over selve Danmark, er også Grønland, Færøerne og Skåne repræsenteret med hver deres special-sektion.

Den gode nyhed er altså den store mangfoldighed af valgmuligheder på Det levende Danmarkskort. Den dårlige nyhed er, at 2002-udgaven af kortet indtil videre er den sidste udgave, der er sendt på gaden. Regeringens nedskæringer af offentlige udvalg og styrelser har nemlig også ramt Kort & Matrikelstyrelsen.

Det betyder at Kort- & Matrikelstyrelsen siden nytåret 2002/ 2003 ikke længere udgiver produkter til den private forbruger. Derfor var 2002-udgaven af Det levende Danmarkskort sidste udgave, som Kort & Matrikelstyrelsen sendte på gaden. Indtil videre er der ikke fundet et nyt forlag, der vil overtage udgivelsen af Det levende Danmarkskort, der p.t. er udsolgt. Det levende Danmarkskort kan derfor ikke i øjeblikket købes i handlen.

Kort & Matrikelstyrelsen:
Det levende Danmarkskort 2002
Kort & Matrikelstyrelsen 2002.

OBS: Det levende Danmarkskort er desværre udsolgt.
Det er på uvist, om der udgives en ny udgave af Det levende Danmarkskort.

Læs også:
Anmeldelse af Topografisk Atlas
Anmeldelse af Færdselskortet 2008


Af Henrik Lange, Highways.dk



føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2012 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.