|
De fleste forbinder vadehavet og marsken med de store åbne
vidder i det vestligste Sønderjylland. Men faktisk
ligger der lige så meget vadehav og marskland syd for
den dansk-tyske grænse. Det er dog kun de færreste
danskere, der kender denne del af marsken. Men med Oplev Marsklandet
i handskerummet har man nu en enestående chance for
at udforske hele marsklandet - både nord og syd for
grænsen.
Hovedparten af bogen indeholder ikke overraskende beskrivelser
af den unikke natur og det helt specielle landskab, som marsken
repræsenterer. Samtidig er indholdet vinklet på
aktuelle temaer, og bogens fakta er naturligvis ført
helt ajour. Blandt andet har bogen et ganske interessant afsnit
om de mange stormfloder langs den jyske vestkyst gennem tiderne,
med den berømte december-orkan i 1999 som det seneste
eksempel.
På turen gennem marsklandets regioner har forfatteren
opdelt marsk-området i ti forskellige regioner: De første
kapitel tager læseren med til Husum og Friedrichstadt
syd for grænsen, og så bevæger man sig langsomt
nordpå for til sidst at ende ved Ribe og Mandø.
Undervejs får man beskrivelser af byer og seværdigheder,
der ledsages af flotte farvefotos. Desuden bliver der også
plads til et par afstikkere ind i landet.
Endelig kan man bagerst i bogen finde en række praktiske
oplysninger om blandt andet museer samt byer og områder.
Der er også blevet plads til en lille mini-parlør,
der forklarer hvad bestemte fugle og planter hedder på
tysk og dansk.
Valdemar Kappel:
Oplev
Marsklandet - fra Friedrichstadt til Ribe Forlaget
Hovedland 2001, 132 sider, pris 148,- kroner.
Køb
Oplev Marsklandet hos Nordisk Korthandel 
De fem øvrige bøger i serien er:
Oplev
Limfjordslandet, Oplev
Nordsjælland, Oplev Slesvig, Oplev
Sydfyn og Øhavet samt Oplev Vestkysten.
|