Hoteller Kroer Færgeruter Flybilletter Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Færger
København
Hærvejen
Kunst og Kitsch
2. Verdenskrig
Udsigtstårne
Bilstrande
Blafning

  Highways.dk

 


Rejsebøger

 


• Nordjylland

 

• Vestjylland

 

• Østjylland

 


• Sønderjylland

 


• Oplev
  Marsklandet

 

• Oplev Slesvig

 


• Fyn og øerne

 

• København

 

• Sjælland

 

• Lolland-Falster

 

• Bornholm

 

• Andre danske øer

 


• Kør-selv ferie

 

• Aktiv ferie

 

• Nyere historie

 

• Rejsebeskrivelser

 

• Vej- og landkort
  over Danmark

 

• Vej- og landkort
  over Europa

 


• Alle bogtitler
  om Danmark










Oplev Slesvig - fra Kielerkanalen til Skamlingsbanken

For et par år siden udgav forlaget Hovedland en natur- og kulturguide til Marsklandet fra Ribe i nord til den tyske by Fridrichstadt i syd. Nu har denne udemærkede guide til vadehavet fået en slags storesøster, der beskæftiger sig med alle de seværdigheder, som man kan på finde i den østlige del af Slesvig, det vil sige både nord og syd for den dansk-tyske grænse.

Oplev Slesvig har undertitlen "fra Kielerkanalen til Skamlingsbanken", og dermed understreger forfatteren Valdemar Kappel, at han ser det gamle hertugdømme Slesvig som én samlet geografisk enhed. Det gør bogen til en spændende rejseguide og øjenåbner - specielt hvis man har lyst til at udforske de gamle danske områder i Sydslesvig.

Køb Oplev Slesvig hos Nordisk Korthandel  

Valdemar Kappel indleder meget fornuftigt sin bog med at opridse Slesvigs omtumlede historie, der jo i den grad har haft betydning for udviklingen i grænselandet. Det er meget interessant læsning, og er nøglen til en forståelse at de specielle forhold, der stadig præger landsdelen i dag. Desuden er der også blevet plads til et lille afsnit om Hærvejen, der også har haft stor indflydelse på udviklingen i Slesvig.

Beskrivelserne af de enkelte regioner i Syd- og Nordslesvig, breder sig over syv kapitler: Tre kapitler handler om områderne omkring Rendsburg, Schleswig og Flenburg syd for grænsen, og de fire danske afsnit nord for grænsen koncentrerer sig om Als, det danske grænseområde, samt områderne omkring Aabenraa og Haderslev. Hvert kapitel byder på masser af fotos, tekstbokse og ikke mindst links til yderligere information på internettet.

Med undertitlen "En natur- og kulturguide" er det naturen og kulturhistorien, der er i fokus i Oplev Slesvig. Man kan således finde adskillige "grønne" noter om dyreliv og fauna, og bagerst i bogen har Valdemar Kappel tilføjet en tysk-dansk ordliste over fugle og planter i området, så man naturmæssigt får det maksimale ud af sine ture syd for grænsen.

Oplev Slesvig er solid og indsigtfuld guide til Sønderjylland og Sydslesvigs kulturhistorie. Og hvis man også har Oplev Marsklandet inden for rækkevidde, når man tager på udflugter i grænselandet, har man ikke brug for andre guidebøger.

Valdemar Kappel:
Oplev Slesvig - fra Kielerkanalen til Skamlingsbanken
Forlaget Hovedland 2003, 147 sider, pris 198,- kroner.

Køb Oplev Slesvig hos Nordisk Korthandel  

De fem øvrige bøger i serien er:
Oplev Marsklandet, Oplev Limfjordslandet, Oplev Nordsjælland, Oplev Sydfyn og Øhavet samt Oplev Vestkysten.


Af Henrik Lange, Highways.dk



føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2010 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.