| København har fået sit eget afsnit
i bogen, men kapitlet om hovedstaden er meget begrænset,
da København også har sin egen udgave af Turen
går til... Man burde nok have overvejet helt at udelade
kapitlet om København, da det kun er med for et syns
skyld. Til gengæld indeholder bogen masser af historiske
anekdoter og beskrivelser af seværdigheder på resten
af Sjælland. Det gælder blandt andet udførlige
beskrivelser af samtlige købstæder på Sjælland
og øerne.
Styrken ved Turen går til Sjælland er uden sammenligning
dens mange beskrivelser af seværdigheder, og forfatteren
Svend C. Dahl's indsigt i historiske forhold. Bogen leverer
varen som den klassiske guide for turisten, der vil ud at
besøge Sjællands highlights.
Men når det gælder nyere kulturhistorie, må
man desværre ofte gå forgæves. Fx ville
en beskrivelse af forstædernes udvikling omkring København
gennem de sidste 30-40 år have været på
sin plads, men det er der ikke blevet plads til. Når
det gælder historie stopper bogen i de fleste tilfælde
i begyndelsen af 1900-tallet.
Ud over de syv egnskapitler indeholder bogen også en
generel introduktion til Sjælland og sydhavsøerne,
og desuden er der som i alle udgaver af Turen går til...
et afsluttende afsnit med praktisk information.
Helle Højland:
Turen
går til Sjælland Politikens Forlag
2009, 156 sider, 157 kroner.
Køb
Turen går til Sjælland 
Af
Henrik Lange, Highways.dk
|