Hoteller Kroer Færgeruter Forlystelsesparker Biludlejning Rejsebøger Bloggen
Danske broer
Færger
København
Hærvejen
Kunst og Kitsch
2. Verdenskrig
Udsigtstårne
Bilstrande
Blafning

  Highways.dk

 

Services
 


• Nyhedsbreve

 

   • April 2002

 

   • Maj 2002

 

   • Juni 2002

 

   • Juli 2002

 

   • August 2002

 

   • September 2002

 

   • Oktober 2002

 

   • December 2002

 

   • Januar 2003

 

   • Marts 2003

 

   • Maj 2003

 

   • Juni 2003

 

   • Juli 2003

 

   • August 2003

 

   • Oktober 2003

 

   • Februar 2004

 

   • Oktober 2004

 


• Kalenderfotos

 

• Link til Highways

 

• Kontakt os





Nyhedsbrev fra Highways.dk - juni 2003

Velkommen til sommerens første nyhedsbrev fra Highways.dk. Denne gang sætter vi fokus på USA, da den lave dollarkurs netop nu lokker rigtigt mange danskere over Atlanten.

Derfor har vi haft fingrene i nogle engelsksprogende rejsebøger, der er værd at have med i handskerummet, når turen går vestpå. Desuden giver vi tips til, hvor man kan hente inspiration på nettet.

Lonely Planet: USA
"Don't hit the road without it" proklamerer Lonely Planet frejdigt på forsiden af deres store USA-guide. Men selvom man nok overlever en tur til Guds eget land uden Lonely Planets USA-guide, så er forlagets rejsebog spækket med inspiration til den store Amerika-tur. Problemet er måske mere, at have tid nok. Læs anmeldelsen af Lonely Planet: USA her

The Rough Guide to USA
Mens Lonely Planet har et australsk/ amerikansk udgangspunkt, så er rejsebøgerne fra The Rough Guide skrevet af europæere - og for europæere. Det vil mange danskere utvivlsomt sætte pris på. Styrken ved The Rough Guide to USA er dens grundighed, uden at man mister overblikket. Desuden får man en masse artikler med skæve historier fra det "rigtige" USA. Læs anmeldelsen af The Rough Guide to USA her

Rejsebøger på dansk
Der findes naturligvis også en del rejsebøger om USA på dansk. Turen går til USA er den store klassiker, men man er endnu bedre hjulpet af Insight Guides solide USA on the Road, der sidste år udkom på dansk. Bogen er klart den bedste danske guide for dem, der vil opleve USA fra landevejen.

Vil man fordybe sig i et enkelt område, er det værd at bemærke at både Turen går til New York og senest Rejsen rundt i Californien, der også er udgivet på dansk. Endelig skal det nævnes, at Arizona har fået sin egen kør-selv-guide. Forfatteren Bobby Krause Zlatevski har skrevet bogen I bil gennem Arizona, der er en unik dansk guide til smukke ture i The Grand Canyon State.

Månedens link: Road Trip USA.com
Den amerikanske forfatter Jamie Jensen, der som navnet afslører har skandinaviske aner, har skrevet en lang række fremragende bøger om de amerikanske highways. Det gælder blandt andet biblen Road Trip USA, hvor han kommer med elleve forslag til anderledes køreture i USA. Nu kan man også kan læse uddrag af bogen på nettet. På adressen www.roadtripusa.com kan man finde meget detaljerede beskrivelser af bogens ruter.

Månedens CD: Bruce Springsteen - The Rising
Lørdag den 14. juni går Bruce Springsteen på scenen i Parken, og giver 40.000 forventningsfulde tilskuere en koncertoplevelse i særklasse. Samtidig er The Boss om nogen manden, der har hyldet friheden på den åbne landevej. Derfor er månedens album naturligvis The Rising. Bemærk også at luksusudgaven af The Rising nu kan fås for bare 129 kroner hos CDon. Specialudgaven indeholder et hæfte med tekster, fotos, håndskrevne notater, m.m. Læs vores anmeldelse af The Rising

Wallpapers fra Route 66
Hvis det - trods en lav dollarskurs - kniber med at få råd til en tur over Atlanten, så fortvivl ikke. highways.dk har nemlig lavet en række wallpapers fra den legendariske Route 66, som du kan bruge som baggrund på din computerskærm. På den måde kan du krydre din hverdag med lidt americana-stemning, mens du sparer sammen til det store roadtrip. Juni måneds wallpaper er taget i Arizona ved den gamle guldgraverby, Oatman. Tjek vores wallpapers fra Route 66

Lav et link til Highways.dk
Måske synes du, at andre også skal have glæde af indholdet her på Highways.dk. I så fald vil vi gerne give dig en hjælpende hånd. Vi har derfor lavet en række bannerlinks til Highways.dk i forskellige størrelser, som frit kan bruges på andre hjemmesider. Der må dog altid kun linkes til forsiden af Highways.dk. Tjek udvalget af bannerlinks

Tilmelding og afmelding
Vi håber, at juni måneds nyhedsbrev fra Highways.dk faldt i din smag. Men hvis du ikke ønsker at få flere nyhedsbreve, skal du blot sende os en mail til adressen afmeld@highways.dk. Så vil du kort efter modtage en mail, der bekræfter at du har afmeldt dig nyhedsbrevet.

Næste nyhedsbrev fra Highways.dk udsendes mandag den 14. juli 2003.

Af Henrik Lange, Highways.dk




føj Highways.dk til dine foretrukne  |  Highways.dk som startside  |  nyhedsbrev  |  ophavsret  |  kontakt os  |  site map
Highways.dk - Danmark  |  Highways-Denmark.com  |  Highways-USA.com - USA og Canada  |  Highways-Iceland.com - Island og Færøerne
Copyright © 2001-2012 Highways.dk. Alle rettigheder forbeholdes.