Storstrømsbroen – jernbanebroen mellem Sjælland og Falster

Storstrømsbroen har fået en del omtale de senere år – ikke mindst p.g.a. broens skrantende tilstand, der bl.a. medførte en lukning af jernbanen over broen i flere uger i efteråret 2011, da BaneDanmark fandt en revne i et af broens bærefag. Storstrømsbroen er også en ældre dame fra 1937. Og hun får ikke lov til at holde 100 år fødselsdag, for Folketinget har besluttet at bygge en ny bro Storstrømmen, der efter planen åbner senest i 2021 i forbindelse med, at Femern forbindelsen mellem Danmark og Tyskland også åbner. Når den nye Storstrømsbro står færdig, bliver den gamle bro fra 1937 revet ned.

Pakkerejser med færge, ophold og oplevelser på Lolland-Falster

Livesnerven over Storstrømmen
Storstrømsbroen forbinder Falster med Masnedø, og hertil kommer så Masnedsundbroen mellem Masnedø og Sjælland. Storstrømsbroen var i flere år Europas længste bro med sine godt tre kilometers længde – helt præcis 3.199 meter. Broen var frem til åbningen af Farøbroerne i 1985, bindeleddet for al biltrafik mellem Sjælland og Lolland-Falster.

Storstrømsbroen med de tre karakteristiske buer midt på broen, var oprindeligt en del af den gamle Hovedvej 2, der gik fra Toftegårds Plads i Valby til Gedser. I dag er den tidligere hovedvej blevet nedprioriteret til en almindelig landevej med nummeret 153.

Al togtrafik kører over Storstrømsbroen
For DSB er Storstrømsbroen dog stadig central, da den lægger ryg til al jernbanetrafik mellem Sjælland, Rødby Færge samt det øvrige Lolland-Falster. Men det er samtidig broen akilleshæl. Storstrømsbroen har nemlig kun et jernbanespor, og det kombineret med broens generelle tilstand har været med til besegle dens skæbne.

Storstrømsbroen kan ganske enkelt ikke klare den øgede togtrafik, når den nye Femern forbindelse mellem Danmark og Tyskland åbner. Broens alder og konstruktion gør også, at det ikke kan betale sig – og at det heller ikke er praktisk muligt – at udvide broen til to jernbanespor på en højhastighedsbane.

Derfor har Folketinget beslutte at bygge en ny Storstrømsbro med to jernbanespor, hvor tophastigheden bliver 200 kilometer i timen. Broen får også en to sporet landevej med tilhørende cykelsti.

Bygget under krisen i 1930′erne
Storstrømsbroen kom til verden under den økonomiske krise i Danmark i 30′erne. For at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge mænd, satte staten en række store anlægsarbejder i gang, hvilket gjaldt bygningen af den gamle Lillebæltsbro og Storstrømsbroen. Broen blev inviet den 26. september 1937.

Foruden Storstrømsbroen hører den noget mindre Masnedsundbro også med til forbindelsen. Selve Masnedø huser blandt andet kraftværket Masnedø-værket og det tidligere Masnedø Fort – se mere nedenfor. Masnedsundbro er i øvrigt en klapbro og kan åbnes.

Tyske faldskærmstropper over Masnedø
Under den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940, var Storstrømsbroen et særdeles vigtigt knudepunkt for tyskerne at få kontrol over. Tyskerne iværksatte derfor et storstilet angreb med ikke færre end 80 falskærmstropper, der blev kastet ud over det nærliggende Masnedø Fort, der på det tidspunkt stadig hørte under det danske forsvar.

Tyskerne kunne dog have sparet sig ulejligheden, for Masnedø Fort var på det tidspunkt ikke bemandet med andre end tre mand, en såkaldt fortmester og to værnepligtige, der godt nok havde et gevær hver, men ingen ammunition. Tyskernes storstilede angreb på Masnedø og Masnedø Fort skyldtes efter sigende misforståelser og dårlige efterretninger hos den tyske militære ledelse.

Efter at tyskerne havde “indtaget” Masnedø Fort, blev de tyske tropper på Masnedø Fort indtil befrielsen, og den lokale tyske kommandant på fortet overgav sig i øvrigt først den 8. maj 1945. Bortset fra Aalborg Lufthavn, var Masnedø det eneste sted i Danmark, at tyskerne indsatte faldskærmstropper 9. april 1940.

Pakkerejser med færge, ophold og oplevelser på Lolland-Falster

Mere information om Storstrømsbroen:
Info on The Storstrom Bridge in English
Portræt af Farøbroerne

Af Henrik Lange, Highways.dk